23948sdkhjf

Ambitiøs målsætning hos Ikea

Den svenske møbelgigant vil sætte sig på LED markedet, og allerede fra 2016 vil alle Ikeas varehuse udelukkende sælge LED pærer som lyskilde.
Med tiltaget ønsker Ikea-koncernen signalere, at man støtter den udvikling, der følger i kølvandet på EU’s udfasning af den traditionelle glødepære.

Det fortæller Jonas Engberg, miljøansvarlig hos Ikea Danmark i et interview med Berlingske. Her kommer han også ind på, at satsningen på LED er et udtryk for en forventning om fremtidig vækst.

- Det betyder mere for os, at vi kan tilbyde det bredeste sortiment og udbrede en lyskilde som LED, så den bliver let tilgængelig for de fleste. Succeskriteriet er i mindre grad båret af ønsket om at sælge flest – men uden et eneste salg, så lykkes det naturligvis ikke. Og vi har da heller ikke en forventning om, at vores salg går ned, når vi udfaser de andre typer. Vi håber bestemt på at kunne skabe vækst gennem satsningen på LED, siger han.

Udfordringen
Den store udfordring i forbindelse med overgangen til LED bliver at ændre kundernes holdning. Ifølge Jonas Engberg er mange nemlig ikke klar over de besparelser, der følger med købet af fremtidens lyspærer.

- Som forbruger tror man generelt, at man skal betale mere for det miljørigtige, og den tankegang vil vi gerne udfordre, siger han til Berlingske.
Læs mere om: Ikea
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078