Stadig faldende andel af selskaber med underskud
Kvartalsanalyse november 2006 fra Experian viser, at andelen af selskaber med underskud ikke har været så lav, siden Experian første gang lavede denne opgørelse i 1997.
Analysen viser, at det står værst til i København og Frederiksberg. Både når det gælder andelen med underskud, angrebet egenkapital og konkursretning, ligger København og Frederiksberg kommuner på et betydelig højere niveau end de øvrige amter i Danmark.
Ringkøbing Amt er det amt, der har den bedste underskudsandel i Danmark. Dog er Bornholms Regionskommune lidt bedre, når det gælder andelen med angrebet egenkapital og konkursretning.
Når man sammenligner de seneste 12 måneder med samme periode året før, har der været et fald på hele 14% i antallet af konkurser. Alle områder viser et fald i konkurserne og bedst er det gået for Lolland-Falster.
Læs hele analysen på http://www.experian.dk
Kilde: Experian.