23948sdkhjf

Firma-julegaver boomer i år

En ny undersøgelse viser, at flere danske virksomheder vil give deres medarbejdere julegaver i år. Den typiske gave, der bliver lagt under firma-juletræet, til medarbejderne er en designvare fra isenkræmmeren.
Dansk Handel og Service har foretaget en ny undersøgelse blandt danske virksomheder omhandlende julegaveindkøb til medarbejdere.

Undersøgelsen viser, at 96 % af de adspurgte virksomheder vil give medarbejderne julegaver i år. Det er en stigning på 12 % i forhold til sidste år, hvor kun 84 % af virksomhederne gav julegaver til medarbejderstaben. Det oplyser Nyhedstjenesten Epn.dk i dag.

Ifølge Epn.dk er den mest populære julegave til medarbejderne en designvare fra isenkræmmeren – eksempelvis en Holmegaard skål. Det er dog også blevet meget populært at give medarbejderne billetter til teater, sportsbegivenheder eller wellness-ophold og lignende.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.069