Dansk eksport af møbler stiger igen
Tal fra 1. halvår 2012 indikerer kraftigt, at flere års stagnation nu er vendt.
Efter en stigning på 4 procent i 2011 kan den samlede danske møbeleksport fremvise en vækst på 8 procent i de første seks måneder af 2012 – i USA er salget steget med 27 procent.
- Med tallene for første halvår signaleres klart, at flere års tilbagegang og stagnation nu er vendt, siger Keld Korsager, administrerende direktør i Møbel+Interiør Brancheforeningen, til Jyllandsposten.
Møbeleksporten oplevede for få år siden en drastisk tilbagegang, hvor omsætningen faldt fra 15.895 mio. kr. i 2007 til 11.360 mio. kr. i 2009. Kurven fladede herefter ud med en lille stigning til 11.427 mio. kr. i 2010 og endnu en stigning til 11.915 mio. kr. i 2011.
Se flere tal på Møbel+Interiørs hjemmeside