23948sdkhjf

Dom: Udbud kan annulleres efter indgået kontrakt

En kendelse fra Klagenævnet for Udbud fastslår, at offentlige ordregivere har mulighed for at annullere et udbud så længe det ikke sker med en ”usaglig” begrundelse.
Offentlige ordregivere har mulighed for at annullere et udbud – selv efter tilbudsevaluering og tildeling af kontrakt – så længe begrundelsen ikke er usaglig.

Det fastslår Klagenævnet for Udbud i en ny kendelse, som dermed er helt på linje med Højesterets dom fra 18. august sidste år.

Klager førte til ny vurdering
I den konkrete sag udbød Kommunernes Landsforening (KL) den 12. september 2011 en rammeaftale om indkøb af høreapparater, hvor der i alt var udbudt 103 delrammeaftaler.

Da fristen udløb den 25. oktober 2011 havde 10 virksomheder afgivet tilbud, og den 7. december blev de orienteret om hvilke leverandører, KL agtede at indgå kontrakt med.

Men efter tilbudsevalueringen og tildelingen af rammeaftalerne modtog klagenævnet to klager fra to forskellige tilbudsgivere om to forskellige forhold. Klagenævnet kom herefter frem til, at det var nødvendigt at foretage en ny vurdering af tilbuddenes konditionsmæssighed, hvilket kun to tilbud viste sig at være.

Tungtvejende grunde intet krav
Forløbet fik KL til at annullere udbuddet af høreapparater, hvilket blandt andet blev begrundet med, at udbuddet nu ikke kunne danne grundlag for indgåelse af de fornødne og kommercielt attraktive kontrakter.

Den vurdering var den klagende virksomhed ikke enig i, men Klagenævnet for Udbuds kendelse giver altså KL ret i, at annulleringen var lovlig.

I kendelsen – der blev afsagt 16. august i år – skriver Klagenævnet for Udbud blandt andet:

”Det bemærkes, at der ikke som anført af klageren skal foreligge tungtvejende grunde for en aflysning. I overensstemmelse med det, der er anført ovenfor, kan et udbud således aflyses, blot aflysningen ikke er usaglig. At indklagede måske ikke havde behøvet at aflyse udbuddet, gør ikke aflysningen usaglig.”

Læs kendelsen i dens fulde ordlyd her.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095