50.000 besøgte Orgatec i Köln
Den store tyske messe for kontormøbler viste sig igen i år som en stor international begivenhed. 48 procent af de godt 50.000 besøgende kom fra udlandet.
Således var 123 lande repræsenteret i år mod 112 i 2010, og samtidig var andelen af internationale gæster øget fra 44 til 48 procent sammenlignet med Orgatec 2010. Der var stigende besøgstal fra Østeuropa, Asien, Mellemøsten, Tyrkiet og USA, mens der var tilbagegang i besøgstallet fra de lande, der er hårdest ramt af Eurokrisen.
- De første par dage alene oversteg langt vore forventninger. Sammenlignet med for to år siden lykkedes det os at tiltrække omkring en tredjedel flere besøgende til vores stand. Vi oplevede igen en betydelig stigning i antallet af internationale gæster – især fra nye vækstmarkeder, der er særligt vigtige for os, siger Helmut Link fra Interstuhl Büromöbel, der var blandt de 622 virksomheder, der deltog på messen.
Trends: Kommunikation, teknologi, bevægelse og velvære
Orgatec 2012 havde valgt at sætte stærkt fokus på de forandringer, vi oplever i kontormiljøerne i disse år. Et hovedtema var design af kontorpladser, som på den ene side faciliterer kommunikation og samarbejde og samtidig tillader medarbejderne at koncentrere sig individuelt. De præsenterede løsninger involverede blandt andet innovative akustiske løsninger og lyskoncepter.
Et andet stort tema var muligheden for at integrere teknologi og herigennem skabe bedre rammer for deling af viden og information. Gennemgående var der fokus på medarbejderes sundhed og på at skabe løsninger, der motiverer til en større grad af fysisk bevægelse på arbejdspladsen.
Orgatec 2012 i tal
• I alt 622 virksomheder fra 35 lande tog del i Orgatec 2012 (2010: 604 virksomheder/41 lande). Heraf var de 359 udenlandske udstillere (2010: 363).
• Orgatec 2012 tiltrak omkring 50.000 besøgende, hvilket er på niveau med 2010.
• De besøgende repræsenterede 123 lande (2010: 112).
• Omkring 48 procent af de besøgende kom fra udlandet (2010: 44 procent).
• I alt 622 virksomheder fra 35 lande tog del i Orgatec 2012 (2010: 604 virksomheder/41 lande). Heraf var de 359 udenlandske udstillere (2010: 363).
• Orgatec 2012 tiltrak omkring 50.000 besøgende, hvilket er på niveau med 2010.
• De besøgende repræsenterede 123 lande (2010: 112).
• Omkring 48 procent af de besøgende kom fra udlandet (2010: 44 procent).