Lego udvider med børnemøbler
Lego har allerede aftaler med virksomheder, der sælger ure, tøj, tasker m.m. under mærket Lego. Nu har legetøjskoncernen også indgået en aftale med møbelproducenten Incap Furniture, der skal producere Legos nye satsning: børnemøbler.
- Vi har i forvejen aftaler med virksomheder, som sælger ure, tøj, tasker, spil mm. under LEGO-navnet. Nu udvider vi så med børnemøbler, siger kommunikationschef i LEGO, Charlotte Simonsen til avisen.
LEGO Playroom vil første gang blive vist frem på møbelmesse i Køln i Tyskland i denne måned.