23948sdkhjf

STM Vinduer vender minus til plus

Regnskabsåret 2011/12 levede i store træk op til forventningerne hos vinduesfabrikken i Rudkøbing.
STM Vinduer har de senere år foretaget større investeringer i effektivisering af produktion og i udvikling af nye produkter.

Efter et underskud på -4,44 mio. kr. i 2010/11 ser det nu ud til at, at tiltagene begynder at give afkast. I hvert fald lykkedes det i det seneste regnskabsår, der blev afsluttet ved udgangen af juni måned, at vende underskuddet til et overskud på 0,4 mio. kr.

STM Vinduer sendte i begyndelsen af 2012 en ny produktserie; ”Tinium 2020” på markedet, og ifølge bestyrelsesformand Torben Korsager har kunderne taget godt imod de nye træ/alu-vinduer, der er A-mærkede og lever op til de forventede krav i BR2020.

- Systemet blev lanceret i januar/februar, hvor vi samtidig valgte at opruste i salgsafdelingen. Det ser heldigvis ud til at give bonus, sagde bestyrelsesformanden til Wood Supply tilbage i september måned i forbindelse med ansættelsen af Finn Methmann som ny administrerende direktør .

I sin årsrapport påpeger STM Vinduer, at krisen i byggeriet og overkapaciteten i vinduesindustrien har medført lavere priser, men det fremhæves samtidig, at satsningen på at styrke ledelse, salgsorganisationen og produktudvikling er med til at forbedre selskabets position i markedet. Overordnet set betegnes årets resultat dog som "ikke tilfredsstillende".

STM VINDUER REGNSKABSTAL
t.kr.
2011/12 2010/11
Bruttofortjeneste 38.620 37.512
Resultat før finansielle poster 2.155 -4.118
Finansielle poster, netto -1,565 -1.758
Årets resultat før skat 590 -5.876
Resultat efter skat 407 -4.442
Balancesum 43.445 46.643
Egenkapital 6.490 4.083
Driftsaktivitet 3.080 -3.856
Investeringsaktivitet -1.097 -1.347
Gennemsnitligt antal heltidsansatte 86 103
Soliditetsgrad 14,9 8,8

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082