23948sdkhjf

Træterrasser sat i system

iDeck er navnet på et helt nyt og gennemtænkt koncept for træterrasser, som lanceres af DLH Nordisk A/S.
Når der skal anlægges en ny træterrasse i haven, handler det ikke kun om at vælge det rigtige træ. Det er også vigtigt, at brædderne har de rigtige dimensioner og en flot forarbejdning; at de er lette at montere, at der er muligheder for specialløsninger, og at der er taget højde for den efterfølgende pleje og vedligeholdelse. Kort sagt at det hele passer sammen og er sat i system.

Derfor lancerer DLH Nordisk A/S nu et helt nyt og gennemtænkt koncept for træterrasser, der kan gøre det trygt og sikkert for såvel arkitekter og bygningshåndværkere som den private husejer at foretage investeringen og at udføre anlægsarbejdet.

Det nye koncept hedder iDeck og er et komplet system af brædder, strøer, stolper og andet tilbehør, der passer optimalt til hinanden, og hvor hele monteringen er gjort så let og enkel som muligt - blandt andet med et specialudviklet sortiment af rustfrie iFix-skruer og -beslag.

Samtidig kan der vælges mellem fem forskellige træsorter, der alle passer perfekt til det fugtige nordiske klima, og der er udviklet et komplet program af iClean- og iProtect-produkter til pleje og vedligeholdelse af træet.

iDeck fås i de fem slidstærke hårdttræsorter - bangkirai, massaranduba, jatoba, cumaru og ipé - der alle har smukke og varme farvenuancer og en naturlig modstandsdygtighed over for råd, svamp og insektangreb.

iDeck kan i begrænset omfang leveres som Verificeret Lovlig Oprindelse (VLO) og som FSC-certificeret. FSC-certificeret træ vil sige, at træet kommer fra velforvaltede skove, der er FSC-certificeret i overensstemmelse med Forest Stewardship Council´s regler.

Lanceringen af det nye iDeck-koncept er et resultat af, at Danmarks tidligere to største grossister inden for hårdttræ - DLH Nordisk i Hørning og Internationalt Hårdttræ - sidste år fusionerede til et fælles selskab, DLH Nordisk A/S, med adresse i Hovedgård ved Horsens.

De nye iDeck træterrasser med de tilhørende iClean- og iProtect-plejemidler og iFix-beslag kan købes landet over gennem førende byggemarkeder og tømmerhandler.

Der kan læses mere om iDeck på www.dlh-nordisk.com

Kilde: DLH Nordisk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094