23948sdkhjf

Designstuderende indleder samarbejde med Trip Trap

En spændende tid venter forude for Jane Krejberg Haahr fra Arkitektskolen i Aarhus. Hun vandt i sidste uge den første udgave af Crafted-prisen.
På Designmuseum Danmark var der spænding til det sidste, da Trip Trap onsdag den 21. november kårede vinderen af Crafted-prisen, der er indstiftet som en del af FSC Design Award. Jane Krejberg Haahr fra Arkitektskolen Aarhus løb med sejren for sit design ”PIND 1, 2, 3 & 5” – en bæredygtig væglampe der sætter træet i fokus.

Trip Traps kreative direktør, Malene Flensted Urup, er ikke i tvivl om, at hun her har fundet et formfuldendt og salgbart vinderprodukt:

- Vi har valgt ”PIND 1, 2, 3 & 5”, fordi Jane har haft træet og dets æstetik i fokus, og har formået at bevare træets æstetik i designets meget minimale udtryk – træet ses før funktionen. Dette design kan produceres i mange forskellige træsorter, det er et produkt der er umiddelbart formidlet, salgbart, brugbart og ikke mindst er det et bæredygtigt produkt, som vil passe perfekt ind i vores nye serie; Crafted by Trip Trap, men også gå flot ind i vores eksisterende sortiment, forklarer hun.

Et spændende arbejde venter
Jane Krejberg Haahr har som vinder af Crafted-prisen sikret sig, at hendes lampe sættes i produktion, lanceres og markedsføres i hendes navn og med hendes historie omkring tilblivelsen af produktet. Det er derfor også en meget spændt og meget glad designer, som glæder sig til det fremtidige arbejde.

De første af produkter i Crafted-serien sendes i handlen fra foråret 2013, hvilke kan ses på Crafted.dk, mens Jane Krejberg Haahrs lampe vil blive lanceret i efteråret 2013. Undervejs i processen vil hun løbende blogge om sit arbejde og tanker bag på Crafted.dk.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078