23948sdkhjf

Møbler i moduler indtager soveværelset

Hammel Møbelfabriks Mistral-serie finder stadig nye anvendelsesområder i kraft af design og opbygning omkring fleksible moduler.
Mistral var oprindelig navnet på en reolserie fra Hammel Møbelfabrik. Siden blev den udvidet til også at omfatte moderne lowboards til bl.a. fladskærme, ligesom den klassiske skænk fik en nytolkning i nutidigt formsprog. Netop nu kan en række møbelforretninger over hele landet præsentere en række nyheder fra Mistral, hvor den kendte funktionalitet nu flytter ind i soveværelset.

-Gennem det seneste års tid er det blevet stadig mere tydeligt, at Mistral ikke kun opfattes som reoler i gængs forstand. Møblerne opfattes som fleksible indretningselementer, der gør det muligt at indrette et moderne hjem efter de individuelle behov. Modulopbygningen er det centrale element heri, og den modulære tankegang har vi nu overført til soveværelses- og garderobemøbler, fortæller direktør Safak Suner, Hammel Møbelfabrik.

Blandt nyhederne, der netop nu sendes ud i møbelbutikkerne, er sengegavle, natborde, entréspejle og moduler til garderobeopbevaring. Alle moduler er udført i samme enkle, skandinaviske design, som kendetegner Mistral-serien. Modulerne fås i en hvid udgave og en lys eg med sæbebehandling.

-Med den nye serie af soveværelses- og garderobemoduler kan man skabe yderligere sammenhæng og synergi i sin indretning. Fordi Mistral er enkel, næsten minimalistisk i sit udtryk, stjæler modulerne ikke opmærksomheden fra boligindretningen i øvrigt, og det tiltaler helt tydeligt det skandinaviske publikum i disse år, fastslår Safak Suner i forbindelse med lanceringen af de nye møbler.

Kilde: Hammel Møbelfabrik - www.hammel-furniture.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066