23948sdkhjf

12 milliarder til SMV’erne

En ny kreditpakke skal især styrke små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder. ”En kærkommen håndsrækning”, lyder det fra Dansk Erhverv.
Regeringen har indgået aftale med V, K og DF om en kreditpakke på 12 mia. kr. over de næste tre år.

Målet er at skabe udvikling og jobskabelse ved at give især små og mellemstore virksomheder adgang til vækstfinansiering.

Konkret etableres en række nye finansieringsmuligheder i Vækstfonden og Eksport Kredit Fonden. Samlet set danner initiativerne basis for et øget udlån på over 12 mia. kr. over de næste tre år, og initiativerne vil blive iværksat inden udgangen af 2012.

Hos Dansk Erhverv glæder man sig over aftalen og udsigten til at kredit-tørken hos landets små- og mellemstore virksomheder nu kan afhjælpes.

- Det er en meget vigtig aftale, der er faldet på plads i dag, at og vi forventer, at den vil betyde en forbedring af kreditsituationen, som pt. er meget svær for mange små- og mellemstore danske virksomheder, udtaler analysechef Geert Laier Christensen.

- Bankudlånene er faldet drastisk, mens det går udmærket med realkredit udlånene til erhverv. Denne udvikling er specielt et problem for de virksomheder, der ikke kan stille sikkerhed i bygninger eller maskiner, men i øvrigt har en sund forretning. Det er derfor vigtigt, at vækstfondens nye muligheder anvendes til at hjælpe disse virksomheder, der ofte er at finde i servicesektoren, fortsætter Geert Laier Christensen.

Læs hele aftaleteksten på www.evm.dk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062