23948sdkhjf

Dansk butiksinventar til 2000 europæiske servicestationer

Den fynske producent og leverandør af butiksinventar Planova A/S i Svendborg har netop placeret sig blandt verdens mest markante virksomheder indenfor butiksinventar.
Planova A/S i Svendborg har netop leveret butiksinventar til 2000 servicestationer i otte europæiske lande. Det oplyser ErhvervsBladet i dag.

Aftager af butiksinventar fra Planova er en stor international oliekæde. De leverede produkter er kun første etape af verdens største butiksinventar-projekt nogen sinde.

I de fire måneder det tog at producere og levere inventar til de mange europæiske tankstationer, oprettede Planova en midlertidig virksomhed i Tyskland, der dagligt producerede inventar til 20 butikker.

Hos Planova i Svendborg har det været en hektisk men spændende tid.

- Det er første gang, at en dansk virksomhed har gennemført et projekt af en sådan størrelse, og det har været en spændende udfordring at løse, siger projektchef Holger Hinz fra Planova til bladet.

Planova A/S er en af de fem største udbydere i tankstationsbranchen og har 40% af det europæiske marked for tankstationer og 15-20% af verdensmarkedet. Markedsandele, som virksomheden går efter at hæve yderligere.

Kilde: ErhvervsBladet – www.erhvervsbladet.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157