Multifunktionel opbevaring fra Hammel Møbelfabrik
Hammel Møbelfabriks Passat-modulserie tænkes ind i en ny sammenhæng med nye anvendelsesmuligheder. På møbelmessen i Køln præsenterede Hammel Møbelfabrik et nyt modul til pc, barskab, film eller bøger.
-Der er tale om en multifunktionel indretning. Modulerne kan flyttes rundt i boligen, skifte anvendelse og sættes sammen med andre møbler. Hele ideen er at skabe valgfrihed og fleksibilitet for kunderne, oplyser Safek Suner.
Nyheden fra Køln-messen er et godt eksempel på multifuntionalitet. I udseende ligner modulet andre Passat-moduler – et opbevaringsmodul med skabslåge. Lågen er i midlertid en klap, og bunden af modulet er belagt med gummi for at ting ikke glider, og det gør dermed modulet velegnet til bærbar pc, mini barskab eller opbevaring af bøger, cd’er eller dvd’er.
- Mange har i de seneste år skiftet den store hjemme-pc ud med en bærbar og sparer dermed plads. Kombineret med en trådløs internetforbindelse kan man arbejde overalt i boligen, men pc’en skal alligevel opbevares et sted. Det nye modul er en oplagt mulighed, og der er plads nok ved klap-lågen til, at den kan anvendes til arbejdsplads, lyder det fra Hammel Møbelfabrik.
Forsyner man modulet med lys, fungerer modulet glimrende som barskab, der på elegant vis passes ind i en allerede eksisterende eller ny Passat-reol. Modulet kan også i kombination med lowboards til fladskærme og musikudstyr være et opbeavaringsmøbel til musik, film og spil.
- Fordi vores behov ændrer sig hele tiden, sætter vi en ære i at udvikle møbler, hvor funktionaliteten følger behovet, hver gang det ændrer sig, siger Safek Suner, og forklarer dermed, hvorfor Hammel Møbelfabrik tænker multianvendelse ind i design og produktudvikling.
Det nye opbevaringsmodul, der i disse dage er på vej ud til de danske butikker, kan fås i samme farver og træsorter som Passats øvrige moduler – i hvid, grafit, lys bøg, sæbebehandlet eg og kirsebær.
Kilde: Hammel Møbelfabrik – www.hammel-furniture.dk