23948sdkhjf

ITH Invest Industri Invest A/S – Årsrapport 2006

Det børsnoterede udviklings- og investeringsselskab ITH Industri Invest (ITH) afhændede ultimo 2006 selskabets aktiviteter indenfor byggematerialer. ITHs væsentligste aktiver består herefter af en likvid beholdning, enkelte ejendomme samt en 50% ejerandel af Horizont Vinduer A/S.
ITHs strategi er fortsat at anvende sin viden, erfaring, dynamik og sit kapitalgrundlag til at investere i og opbygge en ny betydende forretningsenhed indenfor én specifik industri. Målet er gennem opkøb og udøvelse af aktivt ejerskab at etablere en handlekraftig virksomhed med en dominerende international markedsposition og høj indtjeningsevne.

Selskabets resultater og aktiviteter har i 2006 været præget af salget af datterselskaberne Lilleheden, Palsgaard Træ, PLUS og Høeg Hagen & Co. til LD Equity 2 for en samlet kontantpris på 744 mio. kr. på nettogældfribasis, svarende til 525 mio. kr. egenkapitalværdi.

Heraf udgjorde ITHs andel 657 mio. kr. på nettogældfribasis, svarende til 467 mio. kr. egenkapitalværdi.

I forbindelse med salget er der realiseret en avance på 218 mio. kr. før skat og 206 mio. kr. efter skat. Ved offentliggørelsen af salget blev der oplyst en forventet regnskabsmæssig avance på ca. 200 mio. kr. efter skat.

I forlængelse af salget af datterselskaberne godkendte generalforsamlingen bestyrelsens forslag om tilbagekøb af 25% af udestående aktier til kurs 240 med efterfølgende kapitalnedsættelse samt udbetaling af ekstraordinært udbytte på 80 kr. pr. aktie umiddelbart efter, at kapitalnedsættelsen er gennemført. Herved føres i alt 280 mio. kr. tilbage til selskabets aktionærer, svarende til 60% af nettoprovenuet fra salget.

Selskabet vil herefter opretholde en likvid beholdning på ca. 250 mio. kr. til fremtidige investeringer.

Selskabets omkostningsstruktur er fortsat af en sådan karakter, at selskabets likvide beholdninger som minimum kan holdes intakte, indtil egnede investeringsmuligheder er fundet.

Det samlede resultat før skat for såvel fortsættende som ophørte aktiviteter udgjorde i alt 256 mio. kr.

Årets resultat efter skat udgjorde i regnskabsåret 2006 234,6 mio. kr., hvoraf avance fra salg af datterselskaber udgjorde 206 mio. kr. efter skat. Selskabet har tidligere oplyst et forventet samlet resultat efter skat på 232 mio. kr., inkl. avance ved salg af datterselskaber.

Forventninger til 2007
Forudsat at der ikke foretages virksomhedskøb i 2007, forventes en begrænset aktivitet og et resultat før skat på 3–5 mio. kr.

Kilde: ITH Industri Invest – www.ith.dk/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063