23948sdkhjf

Gråt når der skal kulør på

Rationel Vinduer oplever en voldsom stigning i salget af 2-farvede vinduer, og de nye grå nuancer er tidens trend.
Der er én ting i den danske boligindretning, som i flere årtier har været næsten totalt upåvirket af alle modestrømninger. Og det er farven på den indvendige side af vinduerne. Den skal være hvid. Til gengæld er der nu for alvor begyndt at komme kulør på den udvendige side.

Rationel Vinduer har således i de seneste 10 år oplevet en voldsom ændring i danskernes valg af vinduesfarve og ser udviklingen af de nye 2-farvede vinduer som en afgørende katalysator for denne trend.

De 2-farvede vinduer er fremstillet af træ og udstyret med en modstands-dygtig aluminiumsbeklædning på den udvendige side. Denne nye træ-/alu-konstruktion åbner mulighed for forskellig farve inde og ude - og det er den chance, som de danske boligejere nu flittigt benytter til at kombinere et lyst og venligt interiør med et spændende og moderne facadeudtryk.

Træ-/alu-vinduerne blev introduceret for 15 år siden, og i dag bliver hele 40 procent af dem leveret som 2-farvede fra fabrikken. Og tendensen er helt klar: Skal der kulør på den udvendige side - skal farven være en grå nuance. De tidligere så populære grønne og brune vinduesfarver tegner sig i dag for under 10 procent.

Til gengæld er der overhovedet ingen tvivl i danskernes sind, når der skal vælges indvendig farve til vinduerne. I 99 procent af tilfældene bestilles vinduet med en hvid farve. Det skyldes ifølge Rationel Vinduer, at den hvide farve ikke blot passer til alt inde i huset og er køn at se på. Den får også rummet til at virke større, ligesom den reflekterer dagslyset på en langt mere effektiv og behagelig måde end et kulørt vindue.

Rationel Vinduer ligger i Sdr. Felding og er en af Danmarks største produ-center af yderdøre og facadevinduer i træ og træ/aluminium. Produkterne forhandles landet over gennem 450 byggemarkeder og tømmerhandler.

Der kan læses mere om vinduer og farver i håndbogen "Vinduets ABC", som er gratis og kan fås i alle førende byggemarkeder og tømmerhandler, ligesom den kan bestilles på Rationels hjemmeside.

Kilde: Rationel Vinduer - www.rationel.dk



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085