Det kører for Anders Sørensen Møbeltransport
Anders Sørensens Møbeltransport udvider med 4000 kvadratmeter lagerhotel og lagerterminal ved den jyske motorvej i Løsning.
Anders Sørensen Møbeltransport distribuerer møbler ud til møbelbutikker, byggemarkeder og supermarkeder for danske møbelfabrikker. Derudover fungerer virksomheden som lagerhotel for både danske og udenlandske møbelvirksomheder.
Lagerterminal og lagerhotel, som det ser ud nu, er 15.000 m2, og det er ganske givet domicilets beliggenhed ved den jyske motorvej, der har medvirket til at møbeltransporten kører derud af. Det er både danske og udenlandske møbelvirksomheder, der benytter sig af virksomhedens lager- og distributionsmuligheder.
Udvidelsen på 4000 m2 skal være færdig til august, og herefter kan 23 lastbiler hente og bringe møbler samtidigt.
Anders Sørensen Møbeltransport har idag 45 medarbejdere, 30 trækkere og forvogne samt 60 trailere.
Kilde: ErhvervsBladet – www.erhvervsbladet.dk