Ilva lancerer designkonkurrence
Ilva vil være kendt for møbler, der udtrykker tidens trends og giver kant til boligen. Derfor byder kæden nu spirende designtalenter op til dans i en ny, stor konkurrence.
Med en ny designkonkurrence vil Ilva spotte og udvikle nye stilfulde designs til boligen og det i samarbejde med talentfulde designere, arkitekter og formgivere fra hele landet.
- Vi ser et godt match mellem Ilvas nye position og landets unge designere, der i høj grad er meningsdannere og trendsættere inden for dansk møbeldesign og boligtilbehør. Finder vi det helt rigtige match vil vi, i samarbejde med designeren, sætte produktet i produktion og markedsføre det på linje med Ilvas øvrige sortiment, siger administrerende direktør Michael Christiansen.
Fire designkategorier
Ilva leder efter designideer inden for i alt fire kategorier:
1) Sofa eller lænestol
2) spisebord eller spisestol
3) seng
4) boligtilbehør
Sidstnævnte kategori omfatter alt lige fra bløde tekstilprodukter til objekter i faste materialer så-som keramik, plast og træ.
Sidste frist for deltagelse i designkonkurrencen er 1. marts 2013. Herefter vil en jury behandle de indkomne designforslag og udvælge og offentliggøre Årets Ilva Design 2013.
Ilva leder efter designideer inden for i alt fire kategorier:
1) Sofa eller lænestol
2) spisebord eller spisestol
3) seng
4) boligtilbehør
Sidstnævnte kategori omfatter alt lige fra bløde tekstilprodukter til objekter i faste materialer så-som keramik, plast og træ.
Sidste frist for deltagelse i designkonkurrencen er 1. marts 2013. Herefter vil en jury behandle de indkomne designforslag og udvælge og offentliggøre Årets Ilva Design 2013.
Det kigger juryen efter
I juryen sidder kendte ansigter fra boligbranchen. Blandt andet deltager BoligMagasinets chefredaktør, Louise Lehrmann, rektor for Designskolen i Kolding, Elsebeth Gerner Nielsen, og Ilvas kreative chef, Hans Henrik Hansen.
- Vi er på udkig efter et design, som kan komplimentere og styrke Ilvas nuværende sortiment og position. Designet skal repræsentere stilgruppen ’Nordisk design’, have en bred kommerciel appel, være innovativt, funktionelt og samtidig være kvalitet til en fair pris, fortæller Ilvas kreative chef, Hans Henrik Hansen.
Udover førstepræmien på 50.000 kroner og muligheden for at se sit produkt komme i produktion og blive markedsført, præmieres det andet bedste designforslag med 25.000 kroner og det tredje bedste designforlag med 15.000 kroner.