Sverige opdaterer miljømærkningen
Hos TMF, det svenske Træ- og MøbelindustriForbund, har man besluttet at videreudvikle standardiseringen for miljømærkning af møbler.
Hos TMF har man for nyligt nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra branchen, der skal være med til at opdatere Möbelfaktas miljøvaredeklaration og standardiseringen af miljømærkningen.
Möbelfakta er et reference- og kvalitetssystem, der ser på helheden i produktionen af møbler. Ud over at se på miljøvaredeklarationen foretages også en analyse af den tekniske kvalitet af møblerne. Det betyder, at de møbler der godkendes af Möbelfakta holder resten af livet.
Sveriges Tekniska Forskningsinstitut foretager de nødvendige tests af møbler for TMF.
Samlet set fokuserer Möbelfakta på den producerende virksomheds miljøpolitik; spildmaterialer; materialespecifikation; håndtering af overflødigt materiale og miljøklassificering af materialer og anvendte kemikalier.
Kilde: TMF