23948sdkhjf

Nyt Om Navne: Nyansættelser i træ- og møbelindustrien

Læs i dag om nye medarbejdere hos Abstracta og Globe Zero 4.
Abstracta A/S , der er det nye navn for Borks Patenttavler, har pr. 1. januar 2013 ansat to nye medarbejdere i bestræbelserne på at styrke salgsleddet i Danmark.

Thomas Stephansen er komme til som account manager med ansvar for forhandlere på Fyn og i Jylland. Han kommer fra en stilling som salgschef hos Bahne En gros. Desuden er Jesper Krogh ansat som account manager med ansvar for forhandlere på Sjælland. Jesper har tidligere været ansvarlig for salget i Danmark, Norge og Sverige hos Arnesco Scandinavia.

- Siden Carsten Uhrskov tiltrådte som adm. direktør pr. 01. oktober 2012, har virksomheden haft fokus på at fastlægge ny strategi for bearbejdning af det danske kontraktmarked. Denne er nu på plads og det er med stor glæde, at vi har fået Jesper Krogh og Thomas Stephansen, til at hjælpe os med at implementere strategien, lyder det i en udtalelse fra Abstracta.

Aarhusianske Globe Zero 4 har ligeledes udvidet medarbejderstaben. Det er sket i form af Martin Halle Hisdal, der er tiltrådt en nyoprettet stilling som Communication and PR Coordinator.

- Ansættelsen skal ses som et led i en større satsning om at skabe en stærk international kommunikationsplatform, der skal hjælpe os til at etablere os som et markant internationalt brand indenfor designmøbler, fortæller CEO Lars Schmidt Hansen.

Som Communication and PR Coordinator får Martin Halle Hisdal ansvaret for intern og ekstern kommunikation, virksomhedens Public Relations og corporate branding af Globe Zero 4.

Martin Halle Hisdal er nyuddannet fra Aarhus Universitet som cand.ling.merc med speciale i international markedskommunikation og PR. Han er tidligere professionel fodboldspiller fra den danske superliga.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125