23948sdkhjf

KUNI Maskinfabrik udvider

Efter en specilaleverance på en Sennerskov special højtrykspresse til gazelle virksomheden Scanfiber Composites A/S i Sindal har det været nødvendigt for KUNI Maskinfabrik at udvide produktionskapaciteten væsentligt.
KUNI Maskinfabrik, der leverer maskiner til træindustrien inden for blandt andet komplette Sennerskov presseanlæg og formpressere; tranportudstyr; rullebaner etc., har efter levering af en ny højtrykspresse til Scanfiber Composites, udvidet virksomhedens produktionskapacitet og vil i fremtiden være bedre rustet til at håndtere en større ordreportefølje samt produktion af endnu større specialpressere.

Specialpressen, virksomheden leverede til Scanfiber Composites, har et presseplan på 1600 x 2800 mm med et specifikt tryk på ca. 160 kg / cm2 og en egenvægt på 97 ton. Pressens transportmål blev på 3,8 x 2,7 x 4,1 m, hvilket er max mål for at kunne transportere den via motorvej E 45 og igennem tunnelen ved Aalborg.

KUNI Maskinfabriks seneste tiltag er oprettelse af ny afdeling, KUNI Maskinsalg, som beskæftiger sig med salg af overfladebehandlingsudstyr fra de to kendte italienske firmaer Costa Levigatrici og Giardina Group. Begge firmaer er specialister indenfor overfladebehandling af både træ, plast og glas.

Kilde: KUNI Maskinfabrik - www.kuni.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079