Munio indgår aftale med Verdens Skove
Munio har etableret samarbejde med en den danske NGO, Verdens Skove, om deltagelse i genplantningsprojekter.
Samarbejdet inkluderer finansiering af genskovningsaktiviteter og materialer, samt finansiering af monitorering, evaluering og juridiske omkostninger forbundet med genskovningsprocessen. Formålet er at forbedre kvaliteten og kvantiteten af drikkevand til de to landsbyer der nyder godt af vandløbet.
Munio betyder ”jeg forsvarer” på latin og det er netop dét, Munio gør med denne nye aftale. For hver Munio-vare, der bliver solgt, forpligter virksomheden sig til at plante et træ for kunden i tropiske skovområder. Konkret fungerer aftalen sådan, at der automatisk afsættes et beløb til genskovningen, når der sælges et produkt via Munios webshop. Køber forbrugeren et produkt i en fysisk butik, skal købet efterfølgende registreres via Munios website.
Hvad betyder projektet for området?
Roberto Orellana, præsident for Vandbestyrelsen i Yarruca, glæder sig over projektet, da der tidligere ikke har været nogen reaktion fra myndighederne i det pågældende område:
- En del af området er genskovet, men en del af området har været brugt til landbrug og er derfor fortsat marker. Selv om der ifølge lovgivningen ikke må afskoves op til et deklareret mikrovandreservoiret. Den fortsatte afbrænding af markerne har betydet, at området ikke er sprunget i skov. Selv om det har været anmeldt flere gange til myndighederne har de ikke taget sig af problemet, siger han ifølge verdensskove.org.
Munio designer, producerer og markedsfører bæredygtige varer i høj kvalitet. Alle virksomhedens varer bliver produceret i FSC-certificeret træ. Samarbejdet lanceres officielt i løbet af kort tid.
Læs mere om projektet på www.muniodesign.com