23948sdkhjf

Nyt Om Navne: Nyansættelser i træ- og møbelindustrien

Læs i dag om nyansættelser hos Cetonia, Dencon Center, Erik Jørgensen Møbelfabrik og Gulvbranchen.
Cetonia A/S
Vinduesfabrikken har ansat Susanne Jensen som intern sælger pr. 14. januar 2013. Det sker som konsekvens af en voksende mængde forespørgsler fra ind- og udland. Susanne Jensen medbringer erfaring fra vinduesbranchen og har ligeledes en byggeteknisk baggrund.

Dencon Center A/S
Mikael Damgaard Lorenzen er ansat som indretningskonsulent og vil fra 1. februar 2013 få ansvaret for salg og rådgivning af Dencon Centers møbelprogram. Han vil desuden stå for rådgivning og projektstyring ved indretningsopgaver.

Mikael Damgaard Lorenzen har knapt 14 års erfaring fra møbelbranchen.

Erik Jørgensen Møbelfabrik A/S
Pr. 1. januar 2013 er Casper Fabrin ansat som Area Manager med ansvar for Østdanmark. Han kommer fra en stilling som Project Manager hos Randers+Radius A/S og har erfaring fra branchen med møbelsalg til både detail- og kontraktmarkedet.

- Vi har haft rigtig travlt den sidste tid og med flere spændende ting i støbeskeen, kan vi med ansættelsen af Casper, supportere vores samarbejdspartnere optimalt og samtidig forøge vores fokus på kontraktmarkedet, siger salgschef Ole Skyum.

Gulvbranchen
Torben Hessing-Olsen, tidligere direktør i P. Rasmussen og Sønner A/S, er ansat som teknisk konsulent i Gulvbranchen. Her bliver han blandt andet ansvarlig for udviklingen af Gulvfakta samt for aktiviteterne i flere af de fagtekniske udvalg.

Den endelige dato for tiltrædelsen er endnu ikke fastlagt. (Kilde: Magasinet Gulv).
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062