23948sdkhjf

Træ er tidens materiale

”Plastic er not, træ er hot”. Det er den klare tendens blandt 15 unge danske designtalenter, der udstiller på Formland UPgraded 2.-5. februar i Herning.
Det er klassisk, skandinavisk, bæredygtigt og miljøvenligt. Træ er tidens hotteste designmateriale, og det vil i høj grad blive udstillet på design- og interiørmessen Formland UPgraded, som åbner lørdag i MCH Messecenter Herning. Især på området "UPcoming Designers", hvor nogle af landets største designtalenter medbringer deres innovative bud på skandinaviske nyklassikere.

De 15 designtalenter kommer fra designskolerne i Kolding, Aarhus, København og Bornholm og er særligt udvalgt af områdets kurator, Mads Arlien-Søborg, ud fra to parametre: kvalitet og nytænkning.

- Trenden siger helt klart træ, som også er efterspurgt hos forbrugerne. Det er et materiale, hvor de studerende virkelig kan udfolde sig kreativt, og det ses i de udstillede projekter på messen. Der er masser af autencitet og fokus på det håndlavede frem for det højteknologiske. De nye unge talenter tager i høj grad udgangspunkt i det skandinaviske enkle design med træ som det foretrukne materiale, udtaler Mads Arlien-Søborg.

Forbrugerne bedømmer innovationen
Designtalenterne medbringer hver et produkt, som deltager i konkurrencen om at blive messens mest innovative UPcoming-nyhed. Det er messens forbrugerpanel bestående af førende danske design-butikker og udvalgte kunder, som står for at bedømme og kåre vinderen. Det sker på åbningsdagen lørdag, og vinderen belønnes med iværksætterådgivning fra advokatfirmaet Dahl og en stand på næste Formland UPgraded-messe til august.

- Jeg ser meget talent i vækstlaget i dansk design. De 15 designstuderende er rigtig dygtige, og på Formland UPgraded vil de både blive bedømt af forbrugerne og møde branchen. Det er en enestående lejlighed til at få defineret deres projekter endnu tydeligere – og måske få mulighed for at sætte det i produktion, siger Mads Arlien-Søborg.

Et dansk designtalent, der har taget skridtet og sat sit design i produktion, er møbelsnedker Morten Høgh-Larsen. Med firmaet Sløjd har han opnået stor anerkendelse for sine skærebrætter og en design-vision om at skabe " sunde redskaber af lokale råvarer ". På Formland UPgraded kan de besøgende komme helt tæt på den innovative møbelsnedker, som udstiller med egen stand og gennemfører workshops med fokus på design i træ.

Læs mere om Morten Høgh-Larsen i artiklen Syge elmetræer bliver til snedkerkunst

Se mere om messen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079