23948sdkhjf

Vindere af Biennaleprisen 2007

To utraditionelle, nytænkende designprojekter deler den mest prestigefyldte pris inden for dansk design og kunsthåndværk, Biennaleprisen 2007.
Designeren Karen Fly Melander og virksomheden Komplot Design modtog torsdag den 3. maj hver sin halvdel af Biennaleprisen 2007 på 100.000 kr.

Komplot Design ved Boris Berlin og Poul Christiansen modtog Biennaleprisen for stolen "Nobody Chair", der er produceret i én proces af en formpresset fibermåtte fremstillet af brugte sodavandsflasker. Stolen er selvbærende uden stativ af nogen art.

Prisuddelingen fandt sted torsdag eftermiddag ved åbningen af Biennalen for Kunsthåndværk og Design 2007, hvor flere end 220 af de bedste danske formgivere udstiller. Biennalen kan opleves på både Koldinghus og Trapholt indtil 29 juli.

Udstillingen er Danmarks største og eneste tilbagevendende med fokus specifikt på kunsthåndværk og design. Der er her mulighed for at se de nyeste, mest kreative og innovative værker af de bedste danske navne.

Komplot Design udstiller indtil 29. juli på Koldinghus.

Kilde: Museet på Koldinghus - www.koldinghus.dk





Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078