Norrskog & SCA i offentlig debat
Gensidige beskyldninger flyver gennem luften mellem Norrskog og SCA – Norrskog går nu hårdt til angreb mod SCAs annoncekampagne efter træ i Jämtland og Västernorrland.
SCAs budskab i kampagnen er ikke til at tage fejl af: ”Vi er bedst; Vi har de højeste priser; Vi har taget teten”.
Anklagen fra Norrskog går på, at SCA er ude på at presse Norrskog og mener, at det er mere eller mindre offentligt kendt, at SCA-ledelsen satser stort på at eliminere Norrskog.
SCA afviser beskyldningerne og siger, at eneste formål med kampagnen er at vise, at de er en væsentligt aktør på markedet, der følger med udviklingen. Jerker Karlsson fra SCA siger om Norrskog:
- Det er en konkurrent – hverken mere eller mindre.
Begge foretagender har i foråret hævet priserne på træ til rekordhøjder.
Kilde: Skogsland