23948sdkhjf

Så skydes møbelmessen i gang…

Torsdag den 10. maj kl. 9.00 åbner Bella Center dørene for Copenhagen International Furniture Fair, og dermed lyder startskuddet for fire fest-lige dage med design og møbler i international klasse.
Når Bella Center, den 10.-13. maj, lægger hus til afviklingen af Copenhagen International Furniture Fair, sættes der for alvor fokus på internationalt og skandinavisk design, der kalder besiddertrangen frem hos enhver indkøber.

- Møbelmessen er det udstillingsvindue, hvor udstillernes møbler og design kommer helt frem i rampelyset. Det er her, de nye kontakter skabes, og hvor udstillerne får mulighed for at nå et nyt, udenlandsk publikum, forklarer salgs- og marketingdirektør Jesper Åndahl, Bella Center, der har en god fornemmelse i maven før afviklingen af fagmessen.

- Også denne gang har vi mange spændende firmaer med på udstillerlisten, og oven i det har vi arbejdet på at skabe nye tiltag, der giver ekstra liv i hallerne, fortsætter Jesper Åndahl.

Aktiviteter og events

Torsdag den 10. maj

10.00 Kåring af vinderen blandt fem designeres bud på et integrationsmøbel i Centerhallen

11.00 Pressemøde og lancering af Genese-serien og bordet Milk hos Holmris Hansen på Scandinavian Trade Mart B6-109

13.00 Uddeling af Rumprisen for bedste showroom på B6 1. sal

14.00 Overrækkelse af Finn Juhl prisen ved Martreceptionen.

15.00. Foredrag af arkitekt Hadi Teherani på Interstuhls showroom B3-101

Fredag den 11. maj

10.00 Uddeling af Bo Bedres designpriser i C4

14.00 Uddeling af Erik Jørgensens designpris på B4-101 på Scandinavian Trade Mart.

15.00 Det svenske magasin Forum AID uddeler prisen for bedste produkt på messen – udvalgt af Cecilia Manz. Caféen i C4.

Søndag den 13. maj

10-13 Indretningsarkitekt Lone Barslund, Bo Bedre, giver de besøgende gode råd om indretning. Caféen i C4.

Kilde: Copenhagen International Furniture Fair www.furniturefair.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063