23948sdkhjf

Designvirksomhed opruster kraftigt

Hos Horsens-virksomheden Artlinco ser man frem til et travlt 2013 og har i den sammenhæng været nødt til at øge medarbejderstaben betragteligt.
Hos den strategiske designvirksomhed Artlinco i Horsens er man ikke meget for at snakke om kriser og ansættelsesstop. I stedet fokuserer virksomheden på at forbedre sig og derved blive mere konkurrencedygtige. De har i den sammenhæng forøget medarbejderstaben væsentligt.

- Hvis man møder udfordrende tider, så nytter det ikke at lægge sig ned på ryggen, og vente på at de fordufter. Det gælder i stedet om at tage tyren ved hornene og sætte ind på de smalle steder. Derved kan man styrke sig til de hårde tider i stedet for at gemme sig væk – der er netop det, vi har gjort ved at styrke vores organisation, fortæller administrerende direktør i Artlinco, Robert B. Riedel.

Forstærket over hele linjen
Helt konkret har Artlinco allerede ansat fire nye medarbejdere i 2013. Det betyder samtidig, at medarbejderstaben stiger væsentligt. Det drejer sig om ansættelsen af Maria Tipsmark som customer relations manager og Jacob W. Smedegaard som communication manager i nyoprettede stillinger, samt Mette S. Køstner og Christina Skov som begge er design engineers. Derudover har Artlinco fået tilgang af Alexandra Rasmussen, som design engineer-praktikant.

- Med tilgangen af vores nye medarbejdere står vi utrolig stærkt til 2013. Det betyder, at vi besidder nogle langt stærkere og bredere kompetencer, og kan derved give vores samarbejdspartnere en endnu stærkere sparring og udvikling, helt fra strategi til markedsintroduktion. Derudover har det været en nødvendighed, da vi mærker en kraftig interesse for vores arbejde, forklarer Robert R. Riedel.

Produktlanceringer i foråret
Artlinco kom ud med et underskud på 1,5 mio. kr. i år 2012. Dette skyldes primært en række interne investeringer i virksomheden. Det har dog ikke afskrækket virksomheden fra at gå offensivt til værks. Således har Artlinco indgået samarbejde med flere prominente danske virksomheder, og regner med et travlt 2013.

- Der foregår en masse ting, som jeg ikke kan komme videre ind på endnu, men vi glæder os utrolig meget til at præsentere dem for resten af Danmark. Vi arbejder især meget med forbrugernes tilgang til produkter og har nogle løsninger på, hvordan disse kan optimeres. Det har kastet en masse spændende projekter af sig, og der er nogle banebrydende produkter på vej, fortæller Robert B. Riedel.

Artlinco regner med at kunne præsentere de første produkter i løbet af foråret 2013, mens resten vil blive spredt ud over året.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.076