Ny tænketank skal hjælpe møbelbranchen
Regeringens ”Vækstplan for kreative erhverv ∙ design” sætter fokus på de sidste års omsætningsnedgang i møbelbranchen, som skal vendes med hjælp fra en ny tænketank.
Sådan lyder en af konklusionerne i ”Vækstplan for kreative erhverv ∙ design”, som Erhvervsministeriet torsdag offentliggjorde.
Til at hjælpe med at indfri potentialet er blandt andet nedsat en tænketank i regi af Livsstil – Bolig & Beklædning i Herning, som får deltagelse af et bredt udsnit af branchens interessenter.
- Vi har holdt to indledende møder i henholdsvis september og december med deltagelse af alt fra producenter, brand owners, eksperter og forskere. Her har vi vendt forskellige problemstillinger og diskuteret, hvordan vi kan skabe vækst og beskæftigelse inden for møbelbranchen, siger Betina Simonsen, direktør i Livsstil – Bolig & Beklædning, til Wood Supply.
Konkrete forslag sendes til ministeren
Tænketanken har blandt andet været på virksomhedsvisit hos Jeld-Wens afdeling i Herning og Carl Hansen & Søn i Aarup, og Betina Simonsen understreger, at tænketanken er åben for input fra alle.
- Det er ikke et lukket forum. Vi tager imod idéer fra alle, og så arbejder vi videre med tingene og prøver at konkretisere dem, før vi går videre med dem, siger Betina Simonsen, som i september sidste år lavede et oplæg her på Wood Supply, hvor spørgsmålet var, hvordan den danske møbel- og interiørbranche sikres en blomstrende fremtid.
Læs også: Klumme om fremtidens møbel- og interiørbranche
Næste skridt bliver et møde, hvor tænketankens mange idéer for alvor skal konkretiseres. Til sidst sendes forslagene til Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF), som i øvrigt har mulighed for at følge processen gennem referater fra tænketankens møder.
Regeringens vækstplan for kreative erhverv
Punkt 27 i regeringens vækstplan handler om møbelbranchen:
”Hvis den danske møbelbranche fortsat skal være med i front internationalt, er der behov for en indsats, der på tværs af virksomhederne i branchen sætter fokus på branchens fælles udfordringer og udvikler forslag til initiativer, der f.eks. kan styrke produktudviklingen, produktiviteten og afsætningen og derved bidrage til vækst og nye arbejdsplader i Danmark.
Det er derfor positivt, at der i regi af innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning i Herning er etableret en tænketank for udvikling og vækst med deltagelse af en bred kreds af aktører på området.”

Regeringens vækstplan, "Danmark i arbejde - Vækstplan for kreative erhverv ∙ design", kan læses i sin fulde længde her .