0104 Tema: Efterårsmødet 2003 i EuroWindoor "Europa uden grænser"
Temaartikel om vinduer, døre og facadebeklædning fra Træ og Industri - Januar 2004
0104 Tema: Efterårsmødet 2003 i EuroWindoor ”Europa uden grænser”
Af Per Friis Mortensen, Teknologisk institut og Kurt Emil Eriksen VELUX A/SPræsidenten for EuroWindoor Alfons Schneider, Tyskland åbnede mødet med kort at informere om hvad EuroWindoor er og hvad der arbejdes med, dette af hensyn til de mange græske deltagere, der kun havde et yderst begrænset kendskab til organisationen.
Alfons Schneider fortalte bl.a. at EuroWindoor er en paraplyorganisation for de tre materialespecifikke vindues- og dørorganisationer Femib – træ, FAECF – aluminium og EPW – kunststof. Af væsentlige aktuelle arbejdsopgaver blev nævnt:
• EuroWindoor forsøger gennem et politisk pres at sikre producenterne bedre m.h.t. betaling af resterende kontraktmidler, der vil i nærmeste fremtid fremkomme en rapport med anbefalinger.
• Kommunikation til omverdenen herunder EU
• Kontakt til lignende organisationer udenfor Europa
• Lobby arbejde væsentligst i forhold til EU.
Det indre marked
Næste indlægsholder var Vicente Leoz Argüelles fra EU Kommissionen, der indledte med at understrege at Kommissionen ikke var ansvarlig for udarbejdelse af standarder, dette ansvar var overgivet til CEN. Argüelles konstaterede efterfølgende at der stadig var en række usikkerhedspunkter bl.a.:
• Det er ikke klart for alle hvad en harmoniseret standard er
• Det er ikke klart for alle hvad CE-mærket er
• Det er ikke klart for alle at det er medlemslandene der er ansvarlige for sikkerhed
Efterfølgende understregede Argüelles at:
• en harmoniseret europæisk standard er en standard, der er udarbejdet på baggrund af et mandat udstedt af Kommissionen efter høring i Det Stående Byggeudvalg.
• et mandat udarbejdes for en specifik produktgruppe, f.eks. vinduer og døre. Mandatet beskriver alle de produkt egenskaber et produkt skal vurderes for. Hver produktegenskab har reference til Byggevare Direktivets 6 væsentlige krav, og hvor mindst et af medlemslandene har lovgivning på området.
• CE-mærket er et ”pas” til det europæiske marked. Per definition dækkende alle lovmæssige krav, der er almindelige i medlemslandene.
• det er de enkelte medlemslande der i egen lovgivning sætter kravniveauet til de enkelte produktegenskaber, f.eks. U-værdier for vinduer.
• de enkelte medlemslande må ikke indføre krav, der ikke er beskrevet i mandatet.
• CE-mærket betyder overensstemmelse med en harmoniseret teknisk specifikation
• CE-mærket intet er uden producentens overensstemmelseserklæring
• CE-mærket erstatter alle nationalt krævede mærker, f.eks. Ü-zeichen i Tyskland.
Argüelles fortsatte med betydningen af CE-mærket:
• Vil øge konkurrencen på markedet
• Vil give frivillige mærker deres egentlige rolle - differentiering
• Produkternes gennemsnitlige kvalitet niveau øges
Det blev pointeret at produkter kan have frivillige nationale mærkninger. Frivillige ordninger skal opfylder andre krav end dem der er beskrevet i Produktstandarden, de må ikke skabe forvirring i forhold til CE-mærket og ikke overskygge CE-mærket.
Det blev kraftigt understreget at frivillige mærker ikke kan gøres obligatoriske v.h.a. lovgivning i medlemslandene – de er frivillige og drevet af markedskræfterne.
Status på standardisering
Næste indlæg var en opdatering omkring harmonisering af standardiserings situationen vedrørende vinduer, døre og facader ved Paolo Rigone fra den italienske branche forening for producenter af aluminiumselementer FAECF. Paolo Rigone gennemgik status for de aktuelle standarder:
Nummer/Tekst/Forventet ikrafttræden:
prEN 14351-1/Produktstandard: Vinduer og udvendige døre. Uden krav til brandmodstand/Primo 2004. Klar til formel afstemning, men blokeret af CEN-consultant.
prEN 14351-2/Produktstandard: Indvendige døre. Uden krav til brandmodstand./Ultimo 2004.
prEN 14351-3/Produktstandard: Vinduer og døre. Krav til brandmodstand/Medio 2005
prEN 13830/Produktstandard: Curtain Walling./Ultimo 2003 /Primo 2004.Er vedtaget ved formel afstemning.
Direktiv om Bygningers Energimæssige Ydeevne
Horst Schettler-Köhler Bundesministerium für Verkerhr, Bau- und Wohnungswesen orienterede om det nye direktiv, herunder at det skal implementeres i samtlige EU medlemslande inden 4.1.2006.
Direktivet betyder at samtlige lande skal sætte minimumskrav til varmetabet fra nye bygninger og at man skal beregne varmetabet efter en energi ydeevne metode og der skal bl.a. tages hensyn til luftæthed af klimaskærmen, luftskifte og ventilation, samt passiv og aktiv solvarme.
Direktivet betyder også at der skal indføres energimærkning af bygninger.
Horst Schettler-Köhler orienterede om at direktivet betyder at den nationale energilovgivning i medlemslandene skal revideres. Han påpegede at den tyske ”energie einspar verordnung” i hovedtræk opfylder direktivets krav og at der kun skal gennemføres marginale ændringer af tysk lovgivning for at opfylde direktivets krav.
Samarbejde mellem enkelte europæiske institutter
Ulrich Sieberath IFT orienterede om et muligt samarbejde mellem Europæiske Institutter, herunder Teknologisk Institut i Danmark, CSTB i Frankrig og ift i Tyskland.
Formålet med samarbejdet er at sikre en relativ nem og hurtig CE-mærkning for producenter. Det er tanken at institutterne skal kunne løse opgaver for hinanden inden for nogle specifikke produktegenskaber.
Det er tanken at producenten beder om CE-mærkning ved et at institutterne og at de deltagende institutter kan hjælpe hinanden med at gennemføre vurdering at produktegenskaber for den pågældende producent.
Det Europæiske Vinduesmarked
Martin Bergant, Interconnection orienterede om interconnections rapport om det europæiske vinduesmarked. Rapporten blev gennemgået i grove træk og efterfølgende er der nogle interessante betragtninger fra rapporten.
Materialer
Rapporten redegør bl.a. for de forskellige materialers markedsandele fordelt på områder i forhold til det totale europæiske marked for det pågældende materiale. Som det fremgår af den grafikken er det skandinaviske marked for træ/Alu af samme størrelse som det tyske marked. Det mest markante er at der i Spanien / Portugal produceres og sælges over 50% at det samlede europæiske marked for aluminium produkter.
Vækst og markedsandele på det generelle vesteuropæiske vindues marked
Den gennemsnitlige vækst i Vesteuropa er i.flg. Martin Bergant negativ (-2%), hvor det der vejer tungest er det tyske marked, der udover at det generelt er stort, også har en negativ vækst på ca. 11%.
De positive bidrag kommer bl.a. fra de skandinaviske lande og benelux landene, selvom det er små markeder sammenlignet med det samlede europæiske marked, samt England og Spanien der udover at være markeder i udvikling også har et stort volumen.
Vækst og markedsandele på det østeuropæiske marked
Den gennemsnitlige vækst på det østeuropæiske marked er på 12% sammenholdt med det vesteuropæiske der har en negativ vækst på ca. 2%
Det østeuropæiske marked er domineret af et meget stort russiak marked, med mere end 50% af det samlede marked og samtidig et markeds med en årlig vækst på 25 – 30%. Man skal være opmærksom på at det russiske marked, selv om det er stort, ikke altid er indstillet på anvende de forholdsvis dyrere vesteuropæiske produkter. Prestigen og dermed lysten til at købe dyre produkter findes altovervejende i de store byer som Moskva og Skt. Petersborg.
Lande som Ungarn og Tjekkiet er sammenlignet med det danske marked er store markeder i god vækst, der samtidig er kendt med produkter af vestlig standard.
Martin Bergant sluttede sit indlæg med at konkludere at det i de kommende år er de østeuropæiske markeder der vokser medens de vesteuropæiske i bedste fald vil kunne notere yderst begrænset vækst.
Det der kan forbedre situationen i Vesteuropa vil være forskellige støtteordninger til renoveringsmarkedet, således at forbrugerne kan udskifte de gamle utætte vinduer med nye energi venlige vinduer.
