23948sdkhjf

Der skal nye historier til

Danskerne interesserer sig stadig for design, men tidens møbelsucceser viser, at virksomhederne i branchen har brug for at genopfinde sig selv.
Selvom møbelsektoren har mistet en stor del af sin omsætning under krisen, kan det fortsat lade sig gøre at skabe store succeser i branchen.

Det mener Jakob Søndergaard fra Pejgruppen, som i et interview med dagbladet Børsen understreger, at det handler om at friste forbrugerne på en ny måde.

- De leverandører, der sætter sig ned og bare venter på, at markedet vender, klarer sig ikke. Forbrugerne kommer ikke selv og banker på, fordi det er fem år siden, de sidst har købt noget nyt af en eller anden art. Virksomhederne er nødt til at tænke nyt, og det er der nogle, der gør, siger han til Børsen og fremhæver virksomheder som Hay og Bolia som nogle af de bedste eksempler på, hvordan man skal angribe markedet i dag.

- Har man fundet ud af, at et køkken eller en lampe kan holde et til tre år længere end oprindelig ventet, kan der måske også godt gå fem år. Hvorfor køber forbrugerne nyt? Der er jo ingen, der mangler noget. Derfor skal der nogle nye historier til, fortsætter Jakob Søndergaard.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078