23948sdkhjf

Nyt Om Navne: Nyansættelser i træ- og møbelindustrien

Læs i dag om nyansættelser og rokader hos Flexform/Stolehuset, Homag og Vandecasteele.
Flexform/Stolehuset A/S
Michael Santon er pr. 1. marts 2013 ansat som salgskonsulent med daglig base i Birkerød. Michael Santon har tidligere arbejdet hos blandt andre Toftes Kontorcenter, Haubjerg og Fumac og vil i sit nye job primært betjene kunder i Storkøbenhavn og Nordsjælland.

Homag
Efter fire års udstationering hos Homag Canada er Palle Jensen fra mandag den 11. februar 2013 tilbage i Danmark, hvor han igen skal servicere de danske trævirksomheder.
Vi anser Palle og hans store ekspertise på bl.a. CNC-maskiner som en klar styrkelse i serviceteamet, og vi byder ham velkommen tilbage, siger servicechef Sten Schlüte.

Vandecasteele
Vandecasteele, der er en af Europas største trælastgrossister, har ansat Hans Henrik Wienberg som sales manager i Skandinavien.

- Vi har gennem Bygma-koncernen arbejdet sammen med Hans-Henrik Wienberg de seneste 10 år, hvor vi havde en betydelig samhandel. Hans-Henrik Wienberg har derfor et indgående kendskab til Vandecasteele, samt til nuværende og potentionelle kunderemner på det skandinaviske marked, udtaler Stefaan Vandecasteele, der er fjerde generation i det 130 år gamle familieforetagende.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063