23948sdkhjf

Ufaglærte må kigge langt efter akutjob

Langt størstedelen af de opslåede akutjob henvender sig til personer med en lang eller mellemlang videregående uddannelse, viser en ny opgørelse fra Ugebrevet A4.
Regeringens akutjobordning gør ikke megen gavn for de mange ufaglærte, der står uden job.

Det viser en ny kortlægning, som Kaas & Mulvad har gennemført for Ugebrevet A4. I kortlægningen har analysebureauet gennemgået 5.291 opslåede akutjob med præcise stillingsbeskrivelser.

Resultatet er, at kun 5 procent af de opslåede akutstillinger henvender sig til ufaglærte, mens 6 procent har en stillingsbetegnelse, som henvender sig til kortuddannede. Til sammenligning henvender 19 procent af de opslåede akutjob sig til folk med en lang videregående uddannelse, mens 70 procent af de opslåede akutjob er møntet på folk med en mellemlang uddannelse.

- Det er selvfølgelig ikke godt nok, når der er så få opslåede akutjob til de arbejdsløse ufaglærte og kortuddannede. Det er jo dem, der er mest udsatte og har allermest behov for at komme i job og ikke miste forsørgelsesgrundlaget, siger Mads Andersen, der er formand for godt 120.000 ufaglærte i 3F’s Industrigruppe, til ugebrevet.

Hos DI mener man, at akutjobordningen har medvirket til at synliggøre de job, der nu engang findes på arbejdsmarkedet.

- Tallene må jo være udtryk for de stillinger, der er ledige lige nu. Vi gør, hvad vi kan for at annoncere de job, vi har. Vi kan ikke gøre mere. Det er jo virksomhederne, der vurderer, hvilke folk de har brug for, og der er den efterspørgsel efter arbejdskraft, som der nu er, siger Steen Nielsen, der er underdirektør i DI.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079