Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til træ- og møbelindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Susanne Bendsen er blevet ansat som ansvarlig for pressehåndtering samt stakeholderkommunikation hos Danish Design Association.
DDA er en brancheforening, der har som mål at samle alle der arbejder med designudvikling i ét netværk.
Dansk Erhverv
Jens Alsbirk er blevet ansat som chef for EU og international afdeling hos Dansk Erhverv (kilde: Børsen).
Dansk Erhverv repræsenterer 17.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning og videnservice, oplevelse og velfærd og transport.
Lamipro A/S
Kian Klintby Christensen er indtrådt i bestyrelsen hos Lamipro A/S (kilde: Børsen).
Lamipro A/S er en produktionsvirksomhed, der blandt andet fremstiller vinduesplader, bordplader og vægpaneler/skærmvægge til våd- og tørrumsadskillelse.