23948sdkhjf

0404: Dørene kan give et byggeri særpræg

Artikel i Træ & Industri April 2004
idé-dørens Profil Line med nye og spændende designs gør indvendige døre til en vigtig del af det samlede indtryk i et byggeri.

Profil Line omfatter nu langt over 100 varianter af indvendige døre, som designmæssigt spænder vidt, og som giver mange muligheder for at give boligerne et individuelt præg, der kan være med til at løfte et byggeri.

På Byggeri 2004 vil idé-døren a/s præsentere de nye profiler og et udvalg af de mange muligheder indenfor profiler, træsorter, glas og lakering.

- Vi har nu ni forskellige profiler med asymmetriske linjer fræset i den otte millimeter massive træplade, som vi anvender til Profil Line, fortæller salgschef Bjarne Hansen, idé-døren a/s.

- Vi mærker, at interessen for profildørene vokser, og det er naturligvis baggrunden for, at vi har tilføjet nye profiler. Samtidig mærker vi generelt stor interesse for indvendige kvalitetsdøre med ”gods i”. Det er helt tydeligt i markedet, at der er fokus på kvaliteten – både den håndværksmæssige kvalitet og den designmæssige. Vore forhandlere giver udtryk for, at kunderne i dag ikke kun ser på priserne, men i høj grad kigger efter, hvilken kvalitet de får til prisen.

- I forbindelse med etagebyggeri oplever vi, at beboerne vælger deres egen profil i lejligheden, så de på den måde sætter deres personlige præg på boligen. Der er så mulighed for at vælge en indgangsdør, som er glat på ydersiden og har den individuelle profil på indersiden. Her leverer vi BD30M godkendte døre, der designmæssigt passer sammen med det øvrige dørprogram, fortæller Bjarne Hansen.

Ud over de mange varianter af profiler, træsorter og overfladebehandlinger viser idé-døren også et udvalg af de muligheder, der er for at gøre dørvalget individuelt ved at kombinere med forskellige typer gerigter, der matcher i overflade, træsort eller profil, så det samlet kommer til at fungere som en udsmykning i boligen.

Designmæssigt spænder Profil Line vidt fra det lette og fine i hvidt eller lyst træ til det mere grove i gran. På den måde kan dørene indgå som et designelement, som bygherreren kan anvende til at understrege den stil, der er valgt for byggeriet og bidrage til det særpræg, som gør det attraktivt for kunderne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094