23948sdkhjf

CP Sourcing udvider i Kina

Den danske sourcing-virksomhed er flyttet til nye og større faciliteter i Kina.
CP Sourcing oplever en stadig tilgang af nye kunder, og derfor var der efterhånden blevet lidt trangt i virksomhedens lokaler i det sydlige Kina. Derfor er man nu rykket til nye og større lokaler godt 1 km fra de gamle.

- Det betyder blandt andet, at der blevet plads til mere testudstyr, så vi bedre kan teste kundernes produkter af, inden de sendes til Danmark. Og det betyder fx også, at vi nu har fået mere opbevaringsplads, så vi blandt andet selv kan have alle kundernes produktionsværkstøjer stående, siger direktør for CP Sourcing, Per Veile.

Plads til tre produktionslinjer
Den danske sourcing-virksomhed samarbejder med mere end 40 forskellige kinesiske virksomheder, men har også selv montagefaciliteter, og også her betyder flytningen en opgradering.

- Hidtil har vi haft en produktionslinje i lejede lokaler ude i byen, men den har vi nu sat op hjemme hos os selv. Og faktisk har vi plads til yderligere to produktionslinjer, så vi har mulighed for at udvide, hvis behovet opstår, fortæller Per Veile.

- I første omgang har vi dog ikke nogen planer om at tage opgaver hjem fra vores samarbejdspartnere - vi vil hellere forsøge at finde nye projekter, tilføjer han.

Øget produktion
De nye lokaler er også en erkendelse af, at CP Sourcing har været inde i en god udvikling de seneste år.

- Vi vokser, selv om det er krisetider, fordi der er mange, der selv har prøvet at sende opgaver til Kina, som nu overlader det til os. De har regnet med, at de kan sidde i Danmark og styre en leverandør i Kina, men sådan er virkeligheden ikke. Her kan vi træde til, fordi vi er til stede ude i Kina, hvor vi rent fysisk kontrollerer alle vores leverandører, forklarer Per Veile og slutter:

- Derfor har vi faktisk øget produktionen i Kina en del, men vi har ikke haft behov for at ansætte flere medarbejdere, og det skyldes, at dem vi har hele tiden bliver dygtigere og mere effektive.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063