0404 TEMA: Henriette Houth
Artikel i Træ & Industri April 2004
0404 TEMA: Henriette Houth - utraditionel arkitekt
Henriette Houth der både er arkitekt og forfatter har siden august 2002 drevet selvstændig virksomhed med fokus på forfatterskab inden for arkitektur- og design. Senest har Henriette skrevet »Kassebogen « for Montana Møbler A/S, en bog om kassereoler samt opbevarings- og systemmøbler. Se i øvrigt omtale af »Kassebogen « som særskilt artikel i dette nummer af Træ og Industri.Henriette Houth er i 1997 uddannet fra arkitektskolens afdeling for Industrien Design i Århus.
I løbet af det fjerde studieår fik hun godkendt et helt specielt studieforløb med fokus på designhistorie, -teori- og formidling som kompensation for at være bundet til fagets normale udøvende praksis.
Dette uddannelsesforløb har Henriette Houth som den eneste til dato gennemført, og resultatet – et skriftligt afgangsprojekt om organisk design og arkitektur - blev prisbelønnet med et legat fra Nationalbankens Jubilæumsfond.
Samtidig med at hun arbejdede på sit afgangsprojekt skrev Henriette Houth sin første digtsamling der blev udgivet på Forlaget Gyldendal i 1997 under navnet »Samling«.
Senere er der fra Henriettes hånd udkommet digtsamlingen »Mellemværende« fra Gyldendal i 2000 og essaysamlingen »Levende, døde ting« fra forlaget Rhodos i 2000.
I øjeblikket forbereder Henriette udgivelsen af en novellesamling med arbejdstitlen »Udflugter – fortællinger om steder og ikke-steder«.