23948sdkhjf

0404 TEMA: Kompositbordplader - for de fleste

Artikel i Træ & Industri April 2004
Kompositmaterialer er stærkt på vej frem i hele Europa. De meget smukke plader med de gode hygiejniske egenskaber, usynlige samlinger og limfuger bliver stadig mere populære. Også de vedligeholdelsesfrie egenskaber er vigtige, – ingen sæbe eller oliebehandling er nødvendig, og pladerne kan repareres hvis uheldet er ude – eller kan efter års anvendelse poleres som nye igen.

Klar til de høje krav for overflader
Kompositmaterialer er en nøje sammensætning af materialer, der ved hjælp af et computerstyret anlæg blander komponenterne, der er baserede på akryl og/eller polyester.
Mange kompositplader indeholder små farvede stykker. Der kan alene i et design være mange forskellige størrelser og mange farver der giver helt unikke farvekombinationer og medvirker til at gøre vedligeholdelsen lettere. Alle disse små stykker fremstilles i samme materiale som basis materialerne eller evt. polyesterstykker i akryl basis. Computeren blander de forskellige komponenter således at kvalitet og farver er konstant fra produktion til produktion. Denne flydende masse hældes ud i en form eller direkte på spånplader. Afhærdningen finder sted i en ovn med præcise varmegrader. Efter hærdning slibes pladerne ned til den ønskede tykkelse.

Nu er overfladen klar til de høje krav der stilles til moderne overfladematerialer:
 Overflader der er helt glatte med en silkemat overflade.
 Overflader der er hygiejniske – ikke absorberende, kemisk resistent og tåler kalkfjerner.
 Overflader der kan poleres som nye efter års anvendelse.
 Overflader der har usynlige hygiejniske samlinger.
 Overflader der ikke skal vedligeholdes med olier, sæbe eller andre tidskrævende behandlinger.
 Overflader der er lune at berøre – har stuetemperatur.
 Overflader der er slagfaste, men bløde og lydsvage ved afsætning af glas og porcelæn.

Med de moderne fremstillingsmetoder er bordplader med komposit belægning blevet langt billigere og er nu et godt prismæssigt alternativ til andre materialer.

Mulighederne er næsten uendelige med kompositmaterialer. Pladerne bliver bøjelige ved opvarmning således kanterne let kan bøjes til pladens form og til hjørnerundinger. Kompositplader kombineres let med andre materialer.

RiiSFORT A/S forhandler to kompositmaterialer, Delian® og Minerelle™.

Fordele ved Delian®
Delian® pladerne er lette at bearbejde og kan derfor anvendes overalt som et alternativ til andre materialer.
Delian® er fremstillet på det mest moderne anlæg af Europas største bordplade producent, der kender kundernes behov og krav, da de hver dag fremstiller skrædderi bordplader med Delian® overflader. Fabrikken tester og udvikler til stadighed plader og produkter.
Delian® kan leveres som plader, oplimede eller monteringsklare.
Pladerne er ikke absorberende, lette at rengøre, kræver ingen behandling med olie, sæbe eller andet forebyggende og tidsrøvende arbejde. Delian® tåler mange kemikalier, bl.a. kalkfjerner der er hård ved de fleste materialer. Ridser kan fjernes og pladerne kan poleres som nye efter års brug.
Delian® pladerne er billigere end mange af de tidligere kendte kompositplader. Dette berører ikke materialekvaliteten, men skyldtes en moderne fabrikation samt færdiggørelse af mange processer på fabrikken. Delian® er dyrere end laminat, men vil udover dets smukke udseende også på sigt have en økonomisk rengøring og vedligeholdelse.

Fordele ved Minerelle™
Minerelle™ pladernes unikke opbygning med støbeteknik eliminerer risikoen for delaminering. De 6 mm tykke kantlister giver muligheder for markante profiler. Priserne er meget gunstige, da pladerne er næsten færdigforarbejdede fra fabrikken. Alle farverne lagerføres i 2 formater. Til køkkenbordsplader og lignende er målene 4100 x 650 x 30 mm med 3 kanter, og til specielle opgaver 3050 x 1240 x 30 mm uden kanter. Bredder og længder kan let forøges, da samlingerne er usynlige. Specielle mål leveres efter opgave.
De fordelagtige priser sammen med den lette vedligeholdelse, gør pladerne til en god investering, også på institutionsmarkedet, hvor rengøringen er en betydelig post. Pladerne skal ikke have nogen plejemidler, hverken sæbe, olier eller andet. Minerelle™ er resistent over for kemikalier, og tåler kalkfjerner, der er et problem for de fleste materialer. Pladerne holder sig smukke i mange år og kan efter års anvendelse slibes op som nye. Ligeledes kan pladerne repareres ved alvorlige uheld.

Nyhed
Minerelle™ leverer som noget nyt ”arbejdsstationer”.
De anvendes sammen med Minerelle™ pladerne eller giver mulighed for at kombinere Minerelle™ med andre materialer – træ, laminat osv.
Pladerne er 1220 x 750 x 49 mm. Dette giver mulighed for at støde pladerne ved siden af arbejdsstationen op mod dennes 49 mm tykkelse.
I arbejdsstationen monteres vask og blandingsbatteri og der kan nedfræses dræn i pladen, da denne er 13 mm tyk. (se Minerelle™ brochure) Hermed er vask eller kogepladen placeret i en plade, der ikke har vandabsorberende underplade og problemer med tætning er elimineret. Samtidig anvendes pladen til de funktioner, der giver risiko for afsmitning, fugtdannelser og bakterier. Minerelle™ er ikke absorberende, let at rengøre og giver tryghed i dagligdagen.

Vi står meget gerne til rådighed med yderligere oplysninger om de mange muligheder under projektering og support til Deres sædvanlige snedkerfirma vedrørende fremstilling og montering. Kontakt RiiSFORT A/S på tlf. 87 47 70 20 eller på http://www.riisfort.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062