23948sdkhjf

0404 TEMA: Slut med kontaktproblemer ved køkkenbordet

Artikel i Træ & Industri April 2004
Med Primo¹s nye Futura Multiliste som afslutning langs køkkenbordpladen, er det slut med løse forlængerledninger og stikdåser. Uden store håndværksmæssige indgreb føres el nu skjult og via Multilisten frem til ekstra nye vægstik!

Situationen med den irriterende forlængerledning med stikdåsen i enden gemt mere eller mindre af vejen bagerst på køkkenbordet kender de fleste til. Ganske enkelt fordi vi i vores dagligdag har brug for strøm til både blenderen, el-kogeren, brødristeren, håndmixeren, kaffemaskinen, kaffemøllen, æggekogeren, husholdningsmaskinen osv. med el. Og kun i de færreste køkkener har man stik nok.

At lave nye stik og fræse ledninger ind i væggen er en opgave, som for mange kan virke uoverskuelig, og derfor ikke bliver til noget. Man kan også vælge den nemme løsning, hvor kablet føres synligt og fastgjort med kabelsko til væg eller køkkenbordplade, men denne løsning kan være risikabel og er ikke ret pæn!

Primo¹s Futura listekoncept er et godt bud på løsning af dette problem. Listerne er nemlig udviklet med henblik på at føre el-ledninger m.m. skjult rundt i hele boligen. Til bl.a. køkkenborde har Primo udviklet Futura Multiliste. Listen er smukt afrundet og den egner sig perfekt til afslutningen. At den samtidig kan skjule ledninger er en intelligent løsning for den ²kontaktløse² forbruger, som nu både har en nem og hurtig, men også smuk løsning indenfor rækkevidde.

Montagen af listen er nem. En montageskinne, der også fungerer som ledningsbakke, fastgøres til væggen. Med en fintandet geringssav afkortes Multilisten og klikkes let på plads på montageskinnen. En blød ²gummilæbe² på undersiden af montageskinnen (evt. forseglet med silicone) sørger for tæt afslutning ned mod bordpladen. Skal listen føres rundt i eller omkring hjørner - eller afsluttes ved bordenden fås diverse tilbehørsdele til Multilisten, så afslutningerne bliver smukke og harmoniske.

Primo Futura lister fås i de fleste byggemarkeder, ligesom Primo¹s øvrige listeprogram til indendørs brug. Du kan få oplyst nærmeste forhandler hos Primo Danmark på telefon 75 29 91 77 eller e-mail: stdsalg@primo.dk. På http://www.primolister.dk findes der flere oplysninger samt den helt aktuelle forhandlerliste.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08