Danmark underskriver europæisk patentaftale
Styrket innovationsevne og markant forbedrede rammer for patentbeskyttelse er målet med ny aftale i patenter i EU.
Af Rasmus Gregersen
Tirsdag underskrev erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen den endelige aftale, der skal gøre det nemmere og billigere at optage og håndhæve patenter i EU. Den vil skabe markant forbedrede rammer for patentbeskyttelse i Europa og styrke europæiske virksomheders innovationsevne. Reformen udgør derigennem også et væsentligt bidrag til den europæiske vækst- og konkurrenceevnedagsorden.
- Patentreformen var en af de højst prioriterede sager under det danske EU-formandskab, og det er en stor tilfredsstillelse, at vi nu efter mere end 30 års europæiske forhandlinger har underskrevet en aftale. Patentreformen er nu endeligt formelt vedtaget, hvilket betyder, at de enkelte lande kan gå i gang med de nationale ratificeringsprocesser, siger Annette Vilhelmsen.
EU-kommissionen har estimeret, at der bliver tale om besparelser på op til 90 pct. af omkostningerne for de virksomheder, der ønsker, at deres patentbeskyttelse skal dække alle de 24 deltagende lande.
- I dag er det mere end ti gange så dyrt at udtage patenter i EU som i fx USA – og mere end 50 gange så dyrt som i Kina. Med reformen gøres det markant lettere og billigere at udtage og forsvare patentrettigheder i Europa, tilføjer erhvervs- og vækstministeren.
Aftalen er indgået af 24 EU-medlemslande. Polen og Bulgarien har endnu ikke underskrevet aftalen, mens Spanien og Italien står udenfor.
Fakta om den europæiske patentreform
Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet
Patentreformen vil gøre det nemmere og billigere at optage og håndhæve patenter i EU. Den skaber markant forbedrede rammer for patentbeskyttelse i Europa og styrker europæiske virksomheders innovationsevne.
Den europæiske patentreform består af to hovedelementer:
• Et fælles europæisk patentdomstolssystem
• Fælles europæisk patentbeskyttelse
Det fælles patentdomstolssystem vil gøre det billigere og nemmere for europæiske virksomheder at håndhæve deres patentrettigheder. Det fælles system sikrer, at sager om fx patentkrænkelser og patenters gyldighed kun skal føres én gang, og at afgørelsen får direkte virkning for alle deltagende EU-lande.
Sagerne afgøres efter fælles vedtagne procesregler af multinationalt sammensatte dommerpaneler, hvor dommerne er udpeget på grundlag af konkret patentekspertise. Dette skal medvirke til at sikre et effektivt system med ensartet retspraksis, som for virksomhederne vil øge den juridiske sikkerhed og forudsigelighed vedrørende patentrettigheder.
Det fælles patentdomstolssystem består af hhv. en central og en række regionale og lokale førsteinstansafdelinger, samt en appelinstans. Den centrale førsteinstansafdeling placeres i Paris, men vil have specialiserede sektioner i München og London. Appeldomstolen placeres i Luxembourg.
Fælles europæisk patentbeskyttelse (det såkaldte ’enhedspatent’) bevirker, at virksomhederne fremover kan opnå patentbeskyttelse i op til 24 EU-medlemslande på baggrund af én ansøgning og én sagsbehandlingsproces. Dermed sparer virksomhederne såvel en række økonomiske omkostninger som en masse administrativt besvær, der i dag er påkrævet når virksomheder vil have deres patenter gyldiggjort i flere europæiske lande.
Det drejer sig bl.a. om omkostninger til oversættelse af patenter og rådgivning i forbindelse med indfrielse af de pågældende landes respektive krav. Endvidere drejer det sig om omkostningerne til patentets årlige fornyelsesgebyrer, der ventes at blive fastsat på et væsentligt lavere niveau, end hvis man i dag ønsker at opretholde et patents gyldighed i alle EU’s medlemslande.
I relation hertil vil der med enhedspatentbeskyttelsen ske væsentlige administrative forenklinger, idet der bliver tale om et fælles fastsat fornyelsesgebyr, som skal indbetales til den europæiske patentmyndighed (EPO) efter ét og samme regelsæt. Her gælder i dag meget forskellige regler for betalingsform og frister samt for gebyrstørrelser i de enkelte lande. Endvidere er der i nogle lande krav om, at betalingen sker via patentagenter bosat i det pågældende land, ligesom kontakten og kommunikationen med det pågældende land kan nødvendiggøre lokal repræsentation.
Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet
Patentreformen vil gøre det nemmere og billigere at optage og håndhæve patenter i EU. Den skaber markant forbedrede rammer for patentbeskyttelse i Europa og styrker europæiske virksomheders innovationsevne.
Den europæiske patentreform består af to hovedelementer:
• Et fælles europæisk patentdomstolssystem
• Fælles europæisk patentbeskyttelse
Det fælles patentdomstolssystem vil gøre det billigere og nemmere for europæiske virksomheder at håndhæve deres patentrettigheder. Det fælles system sikrer, at sager om fx patentkrænkelser og patenters gyldighed kun skal føres én gang, og at afgørelsen får direkte virkning for alle deltagende EU-lande.
Sagerne afgøres efter fælles vedtagne procesregler af multinationalt sammensatte dommerpaneler, hvor dommerne er udpeget på grundlag af konkret patentekspertise. Dette skal medvirke til at sikre et effektivt system med ensartet retspraksis, som for virksomhederne vil øge den juridiske sikkerhed og forudsigelighed vedrørende patentrettigheder.
Det fælles patentdomstolssystem består af hhv. en central og en række regionale og lokale førsteinstansafdelinger, samt en appelinstans. Den centrale førsteinstansafdeling placeres i Paris, men vil have specialiserede sektioner i München og London. Appeldomstolen placeres i Luxembourg.
Fælles europæisk patentbeskyttelse (det såkaldte ’enhedspatent’) bevirker, at virksomhederne fremover kan opnå patentbeskyttelse i op til 24 EU-medlemslande på baggrund af én ansøgning og én sagsbehandlingsproces. Dermed sparer virksomhederne såvel en række økonomiske omkostninger som en masse administrativt besvær, der i dag er påkrævet når virksomheder vil have deres patenter gyldiggjort i flere europæiske lande.
Det drejer sig bl.a. om omkostninger til oversættelse af patenter og rådgivning i forbindelse med indfrielse af de pågældende landes respektive krav. Endvidere drejer det sig om omkostningerne til patentets årlige fornyelsesgebyrer, der ventes at blive fastsat på et væsentligt lavere niveau, end hvis man i dag ønsker at opretholde et patents gyldighed i alle EU’s medlemslande.
I relation hertil vil der med enhedspatentbeskyttelsen ske væsentlige administrative forenklinger, idet der bliver tale om et fælles fastsat fornyelsesgebyr, som skal indbetales til den europæiske patentmyndighed (EPO) efter ét og samme regelsæt. Her gælder i dag meget forskellige regler for betalingsform og frister samt for gebyrstørrelser i de enkelte lande. Endvidere er der i nogle lande krav om, at betalingen sker via patentagenter bosat i det pågældende land, ligesom kontakten og kommunikationen med det pågældende land kan nødvendiggøre lokal repræsentation.
