23948sdkhjf

0504 TA: Træets Årsdag 2004 - "Sæt pris på træ- og møbelindustrien!

Artikel i Træ og Industri!

0504 TA: Træets Årsdag 2004 - "Sæt pri på træ- og møbelindustrien"

Tekst konsulent Christian J. Kofod, Træets Arbejdsgiverforening

I sidste nummer af Træ og Industri udsendte Træets Arbejdsgiveforening invitation til Træets Årsdag 2004 - "Sæt pris på træ- og møbelindustrien".For dem, der ikke måtte have modtaget programmet, kan det downloades på TA's hjemmeside: www.ta.di.dk . Det er også muligt at tilmelde sig direkte ved at sende en mail til TA's sekretariat på adressen: tree@di.dk.

På Træets Årsdag 2004 har vi inviteret fire virksomheder som repræsentanter for fire forskellige temaer, som vi sammen med Frode Munksgaard vil belyse.

Disse virksomheder er ikke valgt, fordi de repræsenterer gennemsnittet, men fordi de hver for sig repræsenterer virksomheder, der har valgt at tage kampen op mod globaliseringen og den stigende

konkurrence fra lavtlønslande i stedet for at smide håndklædet i ringen og udeluk-kende satse på outsourcing.

Som en opvarmning til Årsdagen bringer vi i det følgende fire korte præsentationer af de deltagende virksomheder:

Aktieselskabet Rold Skov Savværk
I mere end 100 år har Rold Skov Savværk leveret konstruktionstræ til den danske bygnings- og træindustri. Savværket opskærer årligt 130.000 kubikmeter råtræ og ansætter ca. 70 medarbejdere.

Rold Skov Savværk består af to produktionsfaciliteter i hhv. Sabro og Arden. På denne måde har man valgt at opdele virksomheden i en del, der laver ordreprodukti-on, og en del der laver serieproduktion.

Siden en brand i 1988 har Rold Skov Savværk været igennem en omfattende moder-nisering, og med de nye investeringsplaner vil virksomheden snart fremstå som Danmarks største og mest moderne nåletræssavværk.

Dette betyder samtidig, at virksomheden får nemmere ved at producere på markeds-betingelser og tilpasse produktionen kundernes behov og dermed blive "byggebran-chens fleksible leverandør".

Savværket er en del af Lindenborg Gods, der samtidig er en af Danmarks største skovejere. Godset og savværket ledes i dag af adm. direktør Henrik Thorlacius-Ussing.

COMPO TECH A/S
COMPO TECH blev stiftet i 1991 af Bjarne Henriksen, der fortsat sidder ved roret sammen med sin søn, Bo Henriksen. Således er COMPO TECH stadig en famillieejet virksomhed.

Virksomheden er primært underleverandør til køkken- og badindustrien samt døre- og vinduesproducenter i Nordeuropa med speciale inden for fronter og fyldinger. I dag har virksomheden rundet en omsætning på omkring 20 mio. kr. og beskæftiger omkring 50 medarbejdere.

Med stagnationen af det tyske marked har COMPO TECH oplevet en voldsom kon-kurrence på det skandinaviske hjemmemarked fra især italienske producenter, der har dumpet priserne. COMPO TECHs strategi for overlevelse under disse relativt nye forhold er: Hastighed - Fleksibilitet - Sikkerhed - Nærhed. En af måderne hvor-på dette nås er ved at satse på en automatiseret produktion.

Tvilum-Scanbirk ApS
Tvilum-Scanbirk er i dag den førende europæiske producent af plademøbler. Virk-somheden består i dag af 8 virksomheder med et samlet produktionsareal på 280.000 m2 og mere end 1.400 medarbejdere.

Siden 1997, hvor virksomheden opstod gennem en række fusioner, har virksomheden formået at præsentere en stigende omsætning, der i dag har rundet 2,2 mia. kr. Den voksende omsætning opnås blandt andet gennem en satsning på produktudvikling. Dette betyder, at virksomheden præsenterer ca. 400 nye modeller om året - "To om dagen" kalder de det. Disse 400 modeller resulterer i 12 mio. produkter, der årligt sendes ud til hele verden.

Virksomhedens målsætning er at blive den foretrukne leverandør af plademøbler til de største internationale møbelforhandlere inden for segmentet.

Siden 2002 har virksomheden været under ledelse af adm. direktør Ole Lund Ander-sen, der allerede i 1995 kom til Tvilum Møbelfabrik.

Vest-Wood Danmark A/S
Vest-Wood er en af de førende europæiske producenter af såvel døre til brug indven-digt som udvendigt. Virksomheden beskæftiger mere end 3.500 medarbejdere fordelt på 13 fabrikker i Danmark, Sverige, Tyskland, Finland, Estland og Ungarn. Derud-over består koncernen af en række salgsselskaber fordelt ud over Europa.

Virksomheden blev etableret i 1981, men det var først i 2000, da aktieposten i Licen-tia Group blev afhændet, at virksomheden blev 100% koncentreret mod dørproduk-tion.

Virksomheden har opnået en imponerende vækst og har siden 1999 mere end fordob-let sin omsætning, således at den i dag ligger på omkring 3 mia. kr. Væksten i 2003 skyldes især opkøbet af den tyske dørkoncern Pfleiderer, hvorved Vest-Wood med ét blev den største dørproducent i Tyskland. I dag udgør det tyske marked omkring 45% af koncernens omsætning.

En af virksomhedens missioner er at være den førende og mest foretrukne leveran-dør af dørløsninger i Nord- og Centraleuropa.

Virksomheden ledes i dag af adm. direktør Asbørn Berge.

Vi ser frem til at høre meget mere om de fire virksomheder og deres syn på fremti-den på Træets Årsdag 2004 torsdag den 10. juni 2004 på Hotel Legoland.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.069