23948sdkhjf

0504 TEMA: Spændende maskiner i indpakning

Artikel i Træ og Industri!

0504 TEMA: Spændende maskiner til indpakning

Tekst Kaj Hansen Træ og Industri

Spanske CMB, der i Danmark forhandles af LINDLARSEN, har lanceret en række særdeles interessante maskiner til pakning af færdigproducerede emner. Med denne spændende maskinerække kan parket, plader, låger m.v. pakkes med krympefolie - fuldautomatisk og i meget høj kvalitet - hurtigt og effektivt.

Traditionelt har pakning af de færdige emner været en både tung opgave, og en opgave, der krævede store mængder af pap- eller trækasser. Maskinerne fra CMB eliminerer dette problem. Processen er simpelthen blevet fuldt automatiseret, og dermed er fordelene ved brug af krympefolie indlysende: lavere udgifter til materiale, lavere lønomkostninger, og en højere produktionskapacitet og rentabilitet i virksomhedens pakkeafdeling.

Automatisk pakkeproces
Maskinerne anvender en PE film til indpakningen, hvilket er en absolut fordel. Filmen dækker nemlig emnerne, som om de blev lagt i en pose, med overlappende folie på undersiden. Derved opnås en særdeles tæt indpakning. Processen foregår ved, at en metalbelagt plade, der kan justeres i højden og bredden alt efter emnets dimensioner, fører emnerne ind i den foldede filmpose. Når emnet er anbragt i filmposen, giver en fotocelle signal til en svejseskinne, som kører ned og forsegler begge emner på filmposen, og folien skæres samtidig af. Maskinen styrer således selv forbruget af krympefolie, så kun den nødvendige mængde bliver brugt.

Efter denne proces, føres emnet i folien ind i en varmetunnel, hvor krympningen foregår. Tunnellen sikrer en meget høj kvalitet og finish på indpakningen, idet folien krympes helt tæt ind til emnet. En yderligere fordel ved dette anlæg er, at folien straks efter krympningen bliver nedkølet, og derved opnås et virkelig flot resultat.

Miljørigtig krympefolie
Krympefolien har endnu virkelig stor fordel. Den er fremstillet af miljøvenlig PE-film, hvilket vil sige, at folien kan genindvindes. Den kan afleveres almindeligt plast-materiale til genbrug. Dermed er de miljømæssige påvirkninger, som tidligere plastikmaterialer havde, elimineret.

Krympefolie kan leveres i mange forskellige størrelser, tykkelser, farver og med print af fx. firmalogo, så der er mulighed for at sætte firmaets eget præg på indpakningen.

Anvendelsesmulighederne for pakkemaskinerne fra CMB er virkeligt store - og de bliver ikke mindre af, at maskinerne kan leveres i mange forskellige sammensætninger tilpasset den specifikke produktion. Mange typer af emner kan derfor pakkes på samme maskine.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065