23948sdkhjf

Hastighed - Fleksibilitet - Sikkerhed - Nærhed

Kaj Hansen, Træ og Industri, skriver i denne artikel en virksomhedsnær beretning om de fire faktorer: hastighed, fleksibilitet, sikkerhed og nærhed
- CompoTech A/S vil også fremover producere i Danmark

Tekst Kaj Hansen Træ og Industri

CompoTech A/S der ligger i Herning har for første gang siden starten i 1991 besluttet af fremstille en brochure der fortæller om virksomhedens strategi og mål i forhold denne artikels overskrift.
Virksomheden blev startet af direktør Bjarne Henriksen i 1991 med det formål at fremstille komponenter i MDF til træ- og møbelindustrien samt 3-D foliering af komponenter til køkken- og bad industrien.
Virksomheden har siden starten løbende ekspanderet såvel lokale- som teknologimæssigt. Således råder CompoTech i dag over 6.000 kvadratmeter produktions- og administrationslokaler og mere end 20.000 kvadratmeter grundareal på adressen Langvadbjergvej i Snejbjerg ved Herning.

Fremgang på 25 procent
Ifølge Bjarne Henriksen har der i de første tre måneder af 2004 været en ikke ubetydelig omsætningsfremgang hos CompoTech i forhold til samme periode sidste år. Helt nøjagtig er der tale om en stigning på ikke mindre end 25 procent. Om denne fremgang skyldes den nye brochure er dog ikke dokumenteret, fortæller Bjarne Henriksen med et glimt i øjet.
Virksomheden har på det seneste ændret sit produktionskoncept til at være ”ét styks produktion” når dette er et kundeønske.
Det betyder ingen nævneværdigt lager, hurtig produktudvikling sammen med kunden og ikke mindst en stor grad af feksibilitet. Hastigheden hvormed vores virksomhed reagere er vigtig, idet en kort reaktionstid er altafgørende for vores virksomhed, der har sat sig det mål at være en ordreproducerende virksomhed med korte leveringstider, siger Bjarne Henriksen.

Ingen udfladning til udlandet
CompoTech høre ikke til dem der springer på den vogn der fører produktionen til udlandet. Virksomheden tror i højere grad på den værdi der ligger i nærheden til kunderne. Dette er dag også en af årsagerne til at virksomheden i indeværende år har et investeringsbudget på 5 millioner kroner i ny teknologi til blandt andet fremstilling af fyldninger til f.eks. udvendige døre. En investering der skal medvirke til en yderligere omsætningsfremgang på dette produktområde.
Troen på at vi vælger rigtig, siger Bjarne Henriksen – afspejler sig i en øget beskæftigelse hos os, idet vi har ansat 7 nye medarbejdere og flere er på vej.

Overskudsdeling
CompoTech beskæftiger i dag 60 medarbejdere med en forholdsvis lav gennemsnitsalder og et højt teknologi niveau i produktionen.
Det er vigtigt for os at vore medarbejdere har en god og solid faglig baggrund, og ikke mindst har nogle gode holdninger til virksomheden, til kollegaer og dem selv i forhold til det som den enkelte skal beskæftige sig med. Uden holdninger ingen optimal produktion. Derfor er det heller ikke usædvanligt hos os, fortæller Bjarne Henriksen – at mange forslag til forbedringer af produktivitet, metode og processer kommer fra medarbejderne.
Virksomheden har som noget nyt indført kvartalsvis overskudsdeling for samtlige medarbejdere i produktionen.

Fleksibilitet
Forandring er det eneste, der er konstant. Derfor levere vi komponenter fra ét stk. og opefter, hvilket er ensbetydende med, at vore kunder kan reagere hurtigere på modetendenser og skiftende efterspørgsel, konstatere Bjarne Henriksen. Endvidere vil det være muligt for vore kunder at reducere lager- og håndteringsomkostninger væsentlig. I en branche med stadig hurtigere ændringer i mode og behov, er fleksibilitet derfor blevet ”must” for os, idet fleksibilitet er grundlaget for vores eksistens, siger Bjarne Henriksen.

Sikkerhed
Sikkerhed er grundlaget for udvikling, og den sætter fokus på det væsentlige og danner hermed grundlag for design og innovation. Sikkerhed hos CompoTech ligger i leveringsevnen, og vore kunder kan altid være sikker på at få deres bestillinger hurtigt. Sikkerhed ligger også i vores målsætning om høj kvalitet, brugen af de bedste råvarer og sikker emballering. Også vores stabilitet er vigtigt. Siden starten i 1991 har vi leveret til professionelle kunder – og det bliver vi ved med ! Fastslår Bjarne Henriksen.

Nærhed
Globalisering skaber behov for nærhed. Det gælder både i de lokale, nationale og internationale relationer. Som aktør på hjemmemarkedet og eksportmarkedet vægter CompoTech nærhed, sprog og kulturforståelse højt. Det er derfor vigtigt for os, at vore repræsentanter kender de enkelte kunder og sætter disse i centrum, siger Bjarne Henriksen og slutter:
-Vi bliver aldrig så store, at en enkelt kunde bliver ubetydelig ! Derfor kan vi også tilbyde alle vore kunder 24 timers telefonservice i alle ugens dage. Hos CompoTech er nærhed ikke bare noget vi siger – det er noget vi skaber.

Kilde: Træ og Industri, Maj 2004.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062