23948sdkhjf

0604 Mini-nyt: Hvem vinder Den Danske Designpris 2004?

Artikel i Træ og Industri Juni 2004

0604 Mini-nyt: Hvem vinder Den Danske Designpris 2004

Dansk Design Center uddeler hvert år Den Danske Designpris til det bedste nye danske design. Fra 3. maj til den 1. juli indbydes danske virksomheder og designere til at indsende produkter og designløsninger til konkurrencen. De indsendte forslag bedømmes af en designfaglig jury, og selve uddelingen finder sted den 29. oktober 2004.
Alle former for design kan indsendes til bedømmelse. Blot skal det være udviklet af en dansk virksomhed eller designer. Og det må ikke have være på markedet i mere end tre år.

- Både danske og internationale undersøgelser dokumenterer, at virksomheder, der bruger design, klarer sig markant bedre end andre. Design vinder også mere og mere frem som forretningsområde og er i dag et vigtigt redskab i mange virksomheders positionering og kamp om markedsandele. Så Den Danske Designpris er faktisk også et håndfast bevis på god forretningsdrift, siger adm. direktør Ulla Hovgaard Ramlau, Dansk Design Center.

Hvis man kigger ned over listen af danske virksomheder, som tidligere har vundet Den Danske Designpris, finder man mange store og internationalt positionerede virksomheder, som for eksempel Lego, Coloplast og Royal Copenhagen. Men også mange små innovative virksomheder har gennem tiden vundet Den Danske Designpris.

Tilmeldingsfristen til Den Danske Designpris er 1. juli og oplysninger om konkurrencebetingelser, jury og kategorier samt tilmeldingsblanket kan findes på http://www.ddc.dk fra 3. maj 2004 eller ved direkte henvendelse til Dansk Design Center på 3369 3369.
Yderligere oplysninger: Projektleder Dorte Hey, Danske Design Center, 3369 3369
KHA

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094