23948sdkhjf

Hvordan skal den danske møbelbranche overleve om 20 år?

Det var det spørgsmål, som designeren Kim Norland fra designfirmaet Design: Success forsøgte at besvare på møbelmessen i Bella Centret. For den læser, der ikke vil læse videre er svaret, at vi skal leve af at udvikle os og få nye idéer.
Kilde: Træ og Industri, Juni 2004.

Tekst Lars Rygaard, Design Business Group

Det var det spørgsmål, som designeren Kim Norland fra designfirmaet Design: Success forsøgte at besvare på møbelmessen i Bella Centret. For den læser, der ikke vil læse videre er svaret, at vi skal leve af at udvikle os og få nye idéer.

Lemmingen igen
Jeg mødte Kim Norland nogle dage, efter hans foredrag på Møbelmessen. Som sikkert mange andre indenfor branchen, var jeg meget interesseret i at få svaret på artiklens overskrift. Og som Kim Norland siger, ” Mange spørger trendfolk og andre rådgivere og får det samme svar. En vaskemaskine skal være hvid og have ovale betjeningsknapper. Det råd følger alle, men hvor er så differentieringen?, Hvorfor skal jeg som forbruger foretrække mærke A frem for B?” Her ligger der altså ikke noget nyt. Virksomheden skal stadig identificere og følge sin egen vej.
Ellers er det lemmingeeffekten om igen.

Kina igen
I disse år snakkes der også meget om Kina. Og ifølge Kim Norland er Kina ved at komme rigtig godt med. ”Der laves nu mange gode produkter, og der er ingen tvivl om, at Kina bliver en stor konkurrent fremover”, mener Kim Norland. ”Og det er meget billigt at få fremstillet produkterne”, tilføjer han.

”Jeg vil derfor vove den påstand, at 2/3 af de danske møbelproducenter vil være væk om 20 år”, siger Kim Norland. ”Jeg håber selvfølgelig ikke jeg får ret, men der skal udvikling til.”

En virksomhed som IKEA forventer og forlanger en prisreduktion på 5% pr. år på deres leverancer gennem produktudvikling og automatisering.

Samtidig forstærkes den udvikling som markedet har været i gennem de seneste år. Der bliver mindre og mindre til de producenter, der forsøger af ramme i midten, mens der bliver flere og flere produkter i den billige ende. Produkter som bliver afsat gennem kanaler, der ikke traditionelt har handlet med møbler. Samtidig bliver der flere og flere produkter i den dyre ende. Det gælder både high-end produkter, som Frits Hansen eller Fredericia, men også premium produkter, hvor man kan få produkter med sin egen lille specielle og helt personlige knap præget med logo eller navn eller kun fremstillet i det eksemplar.

Overleverne
Den der vil overleve, er den med det unikke koncept. Det er et koncept, som er en god idé, der er kombineret med den rigtige salgsform og logistik og udviklet med kendskab til forbrugeren.

For at klare sig i konkurrencen er det altså ikke nok at have en god idé, som dog er en forudsætning for at overleve. Idéen skal kombineres med de styrker, som findes lokalt og globalt for at opfylde kravene til det gode koncept. Her vil prisen stadig være en væsentlig parameter.

For at fuldbyrde succesen kræver det også indsigt i forbrugernes behov og adfærd. Det er Kim Norlands erfaring, at mange producenter i dag ikke har tilstrækkeligt kendskab til slutbrugerne. ”Det er ikke nok at vide, at han er en mand på 35- 45 år og bor i Tyskland”, siger Kim Norland. ”Vi må vide mere om, hvad han ellers gør”.

Ny organisering
Bevægelserne i markedet stiller altså tilsyneladende krav om en ændret organisering. En organisering, som virksomheden kan blive tvunget til at træffe beslutning om. Løsningen er altså stadig ikke bare at ringe til en designer, men designeren kan indgå som en del af virksomhedens udvikling med de kompetencer, som denne besidder i samarbejde med virksomhedens egne og andre eksterne kompetencer. Det kan godt være i forbindelse med arbejdet med udvikling af konceptet, som designeren er fortrolig med.

Udviklingen kræver måske også udvikling af nye kompetencer hos medarbejderne i virksomheden. ”Måske skal virksomheden slet ikke producere, fordi det er billigere et andet sted”, eksemplificerer Kim Norland. ”Virksomhedens fremtid ligger måske i at sælge produkter, hvilket gør at kompetencen hos medarbejderne ændres fra produktion til salg”.

Ændringerne i markedet kan altså være med til at give en ny organisering, hvis virksomheden også vil være her om 20 år.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063