23948sdkhjf

0604: Arne Jocobsen udstilling på KunstCenter Silkeborg Bad

Artikel i Træ og Industri Juni 2004

0604: Arne Jacobsen udstilling på KunstCenter Silkeborg Bad

- Evergreens & Nevergreens – Arne Jacobsen 100 år

Tekst Kaj Hansen Træ og Industri

Fra Pinse og sommeren over vil man i år kunne opleve en udstilling om Arne Jacobsen, der for to år siden blev fejret med en række udstillinger i anledning af hundredeåret for sin fødsel. Hans fødtes i 1902 og virkede frem til sin død i 1971, og hører i dag en af de mest kendte danske designere og arkitekter. Hvem kender ikke hans berømte stol ”ægget” eller f.eks. den nuværende rådhusbygning i Århus?

Fokus i den aktuelle udstilling er på Arne Jacobsens virke som designer i det kunstindustrielle område og indenfor møbeldesign, fortæller direktør Iben From fra Kunstcenter Silkeborg Bad. Der er lagt vægt på at indkredse nogle af de form-universer, som har inspireret og dannet baggrund for hans egne ofte meget enkle og slående formløsninger. Således vil udstillingen være sektioneret i tre områder: ”Bølger og linier”, ”Naturens former” og ”Den geometriske form”, siger Iben From.

Ting der ikke ersat i produktion
Et andet element i udstillingen – der bærer titlen ”Evergreens og Nevergreens” – er det, at den både inddrager de genstande og det design, som siden er blevet så kendt og værdsat, og de ting som aldrig blev sat i produktion. Det giver publikum mulighed for at se Arne Jacobsens arbejde mere i en helhed, og med nutidens øjne selv afgøre, hvilke designs og ideer, man selv synes fortjener applaus.

”Evergreens og Nevergreens. Arne Jacobsen 100 år” indtager de store sale i Kurbygningen i stedet for den annoncerede ”Unika 2”, som det alligevel ikke viste sig muligt at realisere. Udstillingen er produceret af Dansk Design Center og har været vist hos DDC i København i 2002 og siden flere steder i udlandet.

Arkitekt og designer
I sæsonprogrammet for 2004 har det været en bevidst strategi at bringe design på dagsordenen, fortæller Iben From. Nogle så måske i februar måned den mindre, men meget fine udstilling som vi havde med de unge elever fra Designskolen?

At vi nu kommer til at lægge hus til en udstilling om Arne Jacobsen er også interessant på en anden led. Han virkede både som arkitekt og designer. Denne brede orientering og virke havde han til fælles med arkitekt og designer Anton Rosen, hvis udstilling kunne ses på KunstCenter Silkeborg Bad sidste sommer. Anton Rosen drømte tidligt om højhuse, Arne Jacobsen kom til at realisere det ved opførelse af SAS hotellet i København i 1960. Anton Rosen tegnede ofte både bygninger og inventar, lige som tilfældet var for Arne Jacobsen. Sidstnævnte lod sig inspirere af arkitekturbegrebet den hvide by, som Anton Rosen havde arbejdet med og realiseret i Landsudstillingen til Århus i 1909. Anton Rosen virkede indenfor husflidområdet, Arne Jacobsen kom til at designe objekter, der nu indgår i vores hverdag, især én bestemt stol nåede ud i et utal af danske hjem, nemlig ”myren”. Slutter Iben From i sin store begejstring over, at kunne præsentere denne flotte udstilling frem til den 22.august 2004.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095