Indretning af træbearbejdnings-virksomheder
I forbindelse med det netop afholdte seminar som Træets Arbejdsgiverforening afholdte hos Topcentret bringer Træ og Industri (Juni 2004) et koncentrat af ingeniør Torben Nielsen fra Topdanmarks indlæg, der tog sit udgangspunkt i de Tekniske forskrifter for brandfarlige væsker udsendt af Beredsskabsstyrelsen.
Indretning af træbearbejdningsvirksomheder
Kilde: Træ og Industri, Juni 2004.Tekst redigeret af Kaj Hansen Træ og Industri.
I forbindelse med det netop afholdte seminar som Træets Arbejdsgiverforening afholdte hos Topcentret bringer vi her et koncentrat af ingeniør Torben Nielsen fra Topdanmarks indlæg der tog sit udgangspunkt i de Tekniske forskrifter for brandfarlige væsker udsendt af Beredsskabsstyrelsen.
Indledningsvis satte Torben Nielsen fokus på begreberne passiv og aktiv brandsikring.
Ved passiv brandsikring forstås følgende forhold:
- Opdeling i brandceller og brandsektioner
- Bærende konstruktioner BS 60 eller BD 60
- Overflader på lofter, vægge og gulve
- Branddøre
- Flugtveje
Ved aktiv brandsikring forstås følgende:
- Automatisk brandalarmanlæg
- Automatisk vandsprinkleranlæg
- Brandventilation
- Automatisk branddørsluknings-anlæg (ABDL-anlæg)
- Særlige slukningsanlæg
I praksis vil man ved indretningen anvende begge metoder i sikringen af en virksomhed. Indretter man en træbearbejdningsvirksomhed med hovedvægten på passiv brandsikring vil kravene til den bygningsmæssige indretning være som angivet nedenfor:
- Brandsektioner maks. 2.000 m2
- Brandsektionsadskillelser af tunge bygningsdele - BS 60.
- Bærende konstruktioner - BD-konstruktion 60
- Brandventilation 3 % af gulvarealet
- ABDL-anlæg
Lægges hovedvægten på aktiv brandsikring vil de brandmæssige krav kunne se ud som følger:
Installering af sprinkleranlæg
Brandsektioner maks. 10.000 m2
Bærende konstruktioner - BD 60/stål
Brandventilation 3-5 % af gulvarealet
Rumslukningsan-læg
Automatisk Branddørslukninsanlæg (ABDL)
Af mange forskellige årsager vælger mange virksomheder at udføre den bærende konstruktioner af ubeskyttet stål, det betyder, at der vil gælde følgende regler for indretningen og størrelsen på brandsektionering:
• Produktion maks. 1.000 m2
• Lager maks. 2.000 m2
Bærende konstruktion
• Brandsektion over 600 m2
• Bonstruktion som bærer over 200 m2 tag brandmodstand 30 min.
• Konstruktion som bærer over 600 m2 tag brandmodstand 60 min.
• Brandventilation 5 % af gulvarealet
• Let tagkonstruktion
• Brandsektionsadskillelser skal være af beton, letbeton eller tegl og stabile ved brand uanset på, hvilken side væggen brandpåvirkes
I denne forbindelse nævnte Torben Nielsen, at man ofte ser, at konstruktionerne ikke udføres som foreskrevet, idet brandsektionsadskillelserne skal kunne bevare deres stabilitet uanset fra hvilken side af væggene brandpåvirkes, men i mange tilfælde føres den ubeskyttede stålkonstruktion gennem brandsektionsadskillelsen eller brandsektionsadskillelsen forbindes med stålkonstruktionen på en sådan måde at når stålkonstruktionen deformeres ved brand beskadiges væggen med det resultat at branden spredes til nabo lokalerne.
Det er vigtigt at brandadskillelserne afsluttes ved tag, sagde Torben Nielsen.
Placering af filtre
I forbindelse med indretningen af produktionsanlægget fremhævede han, placeringen af filtrene, som i mange tilfælde placeres uhensigtsmæssigt udfra et brandmæssigt synspunkt. Filtrene opstilles tit for tæt på bygningerne, eksplosionsklapperne vender ind mod bygningen, så hvis der sker en eksplosion i filteret er sandsynligheden stor for at brand spredes til bygningen.
Placeringen af filtrene på taget er tilladt under visse forudsætninger, som at tagfladen skal være udbygget til BS-bygningsdel 60 i en afstand på mindst 2,5 m omkring filteret. Placeringen giver ofte problemer ved en brand fordi brandvæsenet angrebsveje bliver lange og svært tilgængelige.
Recirkulation foretages flere steder til blandt andet bulderhuse og er tilladt i beredskabslovgivningen. Ved en brand eller eksplosion i filteret er risikoen stor for, at branden spredes til virksomheden
Recirkulation af afsugningsluft
• Brandlovgivning kræver, at returluftkanaler er forsynet med F-brandspjæld 60, der lukker ved 70 °C og standseranlægget.
• Termostyret spjæld virker for langsomt
Da denne sikring som nævnt er for langsom ved en eksplosion kræver mange forsikringsselskaber i dag, at filtrene sikres med et gnistslukning, der virker hurtigere end smelteledet, hvorved gnisten slukkes i tilgangsrørene før de kan nå ud i filteret og starte en brand , denne løsning begrænser skaderne væsentligt.
I stærkstrømsbekendtgørelsen er angivet regler for udførelse el-installationer i træbearbejdningsvirksomheder af håndværktøj. Ved leveringen af maskiner og indretning af bygningsinstallationen er disse regler da normalt også opfyldt. Den øget brug af el-drevet håndværktøj betyder, at man mange steder anvender 3 i en stikdåser beregnet til brug i kontorer og private hjem i områder med meget støv, hertil kommer at stikdåserne mange gange anvendes serie forbundet i noget der kun kan betragtes som fast installation, hvilket kan være den direkte årsag til en brand opstår. Herudover placeret radioer, køleskabe og andre brugsgenstande uden større omtanke i områder med træstøv.
Produktionsanlæg skal være sikret mod statisk opladning ved
ved indbyrdes metallisk forbindelse af de ledende dele, hvilket som regel er opfyldt, men specielt afsugningsslangerne af plast kan udgøre et problem, hvis metaltråden i slangen ikke er i god metaliskforbindelse med øvrige del af produktionsudstyret. Hertil kommer at mange slanger er defekte, hvorved træstøv i uforholdsmæssig store mængder spredes i produktionslokalerne.
Herefter omtalte Torben Nielsen indretningen af sprøjtemalingsværksteder og tilsvarende aktiviteter. Herunder nævnte han et problem som var udtalt flere steder og var brugen af 3 i en stik dåser. På en del virksomheder bruges de i sprøjtemalingsværksteder, hvor kravene er at el-installationen skal være udført som zone 2. Nedenstående billede viser en stikdåse, som giver strøm til en radio placeret i en sprøjtekabine, stikdåsen hænger, som man kan se over en dunk med brandfarlig væske af klasse I-1, hvilket betyder at væsken ved normal stuetemperatur afgiver antændelige dampe. Heldigvis virker afsugningsanlægget, så der ikke skete noget.
Indlægget fortsatte med en kort gennemgang af reglerne for oplag af brandfarlige væsker og f-gas. Dette er også områder, hvor vi mange gange ser virksomhederne ikke følger de gældende regler, sagde Torben NIelsen. Jeg tror ikke det er ond vilje, men snarer manglende kendskab til regler og fortolkning af dem, sluttede Torben Nielsen sit indlæg på konferencen.
