23948sdkhjf

Nobia-chef: Behov for en konsolidering i Danmark

Den nordiske køkkengigant melder om en lille fremgang på det danske marked, men direktør Lars Bay-Smidt mener, at der fortsat er for mange om buddet.
Det samlede danske køkkensalg har stabiliseret sig de sidste par år, men der er fortsat langt fra det nuværende omsætningsniveau på lidt over 3 mia. kr. til de omkring 4,2 mia. kr., som branchen omsatte for i 2007.

Og ifølge Lars Bay-Smidt, der er administrerende direktør i Nobia Danmark, er der fortsat behov for en konsolidering i branchen:

- Markedet er faldet betydeligt siden 2007, så der er ikke plads til så mange spillere, som reelt er her, siger han i et interview med Jyllands-Posten.

Her giver han dog samtidig udtryk for, at der i 2012 har været marginal fremgang i forhold til omsætningen på 1,6 mia. kr. i 2011. Nobia Danmark-direktøren ser tegn på, at det danske marked igen er ved at udvikle sig positivt – ikke mindst i København og de andre større byer.

Vil øge afsætningen i udlandet
Årsagen til, at køkkenbranchen har stabiliseret sig med en svagt stigende omsætning er en positiv udvikling i eksporten, der udgør tæt på en tredjedel af den samlede omsætning. Netop eksportmarkederne er også i fokus hos Nobia Danmark, der står bag varemærkerne HTH, Invita og Uno-Form:

- Eksporten er med til at sikre væksten for os. Så vi vil fortsat forsøge at øge afsætningen i udlandet, fastslår Lars Bay-Smidt over for Jyllands-Posten.

Nobia Danmarks 2012-regnskab er endnu ikke offentliggjort.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088