23948sdkhjf

Flere konkurrencesager meldes til politiet

I 2012 anmeldte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ni sager til SØK med henblik på strafferetlig forfølgelse. Det er fire sager mere end i 2011.
Den 1. marts 2013 træder en stramning af konkurrenceloven i kraft. Bødeniveauet hæves markant, og karteldeltagere kan idømmes fængselsstraf.

Samtidig oplever vi i disse år en markant stigning i antallet af sager. Nye tal fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at Styrelsen i perioden 2008-2012 har videresendt 33 sager til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK). Det er mere end en fordobling i forhold til perioden 2003-2007. Samtidig er antallet af bøder, der er udstedt i konkurrencesager, steget fra otte til 15. Der blev givet bøder for alvorlige overtrædelser af konkurrencereglerne i tre sager i 2012.

Udviklingen afspejler blandt andet, at styrelsen gennem en årrække har optrappet sin indsats for at afsløre alvorlige overtrædelser af konkurrenceloven. Sidste år medførte det blandt andet en bøde på 500.000 kr. til Erik Jørgensen Møbelfabrik for at fastsætte bindende videresalgspriser over for visse forhandlere.

Læs også: Erik Jørgensen dømt for at diktere priser

Hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastslår direktør Agnete Gersing, at er vigtigt med en effektiv håndhævelse af konkurrenceloven:

- Når virksomheder indgår aftaler, der begrænser konkurrencen, så betaler deres kunder prisen. Det gælder uanset, om kunderne er forbrugere eller andre virksomheder. I takt med at vi har intensiveret vores arbejde med at opspore alvorlige overtrædelser af konkurrenceloven, har vi anmeldt flere sager til SØK, og antallet af bøder er steget, forklarer hun.

Agnete Gersing forventer, at de nye konkurrenceregler – med et markant højere bødeniveau og fængselsstraf i kartelsager – vil få en betydelig afskrækkende effekt, og at Styrelsen får lettere ved at opspore karteller.

Vil du vide mere om Kartelloven?

Wood Supply skrev i efteråret om den nye lov, der op til vedtagelsen i oktober måned var udsat for heftig kritik fra flere sider.

Læs mere i artiklerne:
Heftig kritik af lovforslag mod karteller
Kartellov: Det handler om truslen
Statsministeren fortsætter kamp mod karteller
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08