23948sdkhjf

Hjælp til ny tømmerlov

En række erhvervsorganisationer og myndigheder har etableret et nyt website, der skal hjælpe danske virksomheder, når EU’s tømmerforordning træder i kraft denne weekend.
Som led i kampen for at dæmme op for illegal skovhugst og handel med illegalt træ har EU vedtaget en ny tømmerforordning (EUTR) for sine medlemsstater.

Ifølge tal fra Naturstyrelsen er 5.500 danske virksomheder, der enten importerer, forarbejder eller forhandler træ og træprodukter alle omfattet af de nye regler, der træder i kraft den 3. marts 2013.

For at sikre kendskabet til lovgivningen blandt det meget store antal virksomheder, der berøres i Danmark, har en bred kreds af aktører etableret et fælles informationssite www.eutr.dk , som giver én central indgang til lovgivningen.

- På hjemmesiden, som er frit tilgængelig, kan virksomheder få at vide, hvilke forpligtelser, der hviler på dem – alt afhængigt af, hvor de befinder sig i træets distributionskæde, fortæller Jakob Rygg Klaumann fra Dansk Træforening.

På eutr.dk kan virksomheder få information om nøglebegreberne i lovgivningen, herunder hvad der forstås ved lovligt træ, hvilke produkter af træ, der er omfattet af bestemmelserne og hvilke der ikke er, adgang til en Quicktest, adgang til en FAQ, samt adgang til det bagvedliggende lovstof. Sitet udvikles med nyt materiale i takt med at der indhøstes erfaringer fra branchens aktører.

Bag sitet står følgende erhvervsorganisationer og myndigheder:
Dansk Erhverv, Dansk Møbelkontrol, Dansk Skovforening, Dansk Træforening, Danske Træindustrier, Naturstyrelsen, Træets Arbejdsgivere, Trælasthandlerunionen – TUN og Vinduesindustrien/træ.

Samarbejdet er i øvrigt åbent for deltagelse af andre interesserede organisationer, hvis medlemmer berøres af lovgivningen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062